
Nordjyllands Idrætsefterskole Stidsholt i brobygning
23. november 2013 - kl. 9:36 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I uge 47 er alle eleverne i 10. klasse fra Stidsholt i brobygning. Mange er på gymnasiet i Dronninglund, og mange er forskellige steder i Aalborg. Construction College, Food College, Agri College, HHX og mange andre steder.
Eleverne spiser morgenmad kl. 6.30, så de er klar til at køre med de 2 busser mod Aalborg kl. 7.00. Gymnasiebrobyggerne kan dog vente helt til 7.25 inden de tager med offentlig transport til Dronninglund.
Alle steder hvor vejlederne fra skolen besøger brobygningsstederne, bliver vores elever rost til skyerne. Dejlige unge mennesker – dygtige – søde – høflige. Ja så er det en fornøjelse for vejlederne at komme rundt på besøg, og der skal heller ikke lægges skjul på at lærerne er stolte over deres elever.
Alle eleverne er af sted på et tilbud mandag og tirsdag, og prøver så et nyt tilbud onsdag, torsdag og fredag. Efter endt arbejdsdag i det fremmede skal eleverne skrive deres obligatoriske selvvalgte opgave, når de kommer hjem. Det er en opgave, der handler om deres egen individuelle erhvervsmæssige fremtid og vejen dertil.
Den obligatoriske opgave afsluttes den 29. november med en fremlæggelse, der i år er udformet som en udstilling i bedste messe stil.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Nordjyllands Idrætsefterskole Stidsholt i brobygning' til en bekendt