Lille overskud i Voerså Varmeværk…

Lille overskud i Voerså Varmeværk…

21. november 2013 - kl. 0:17 - af

Det var ikke det lille overskud på kr. 25.109 –, der glædede de 22 fremmødte mest, da Voerså Varmeværk afholdt generalforsamling onsdag 20. november i Voerså IFs klubhus. Det var derimod, at værket nu var blevet gældfrit, og alle lån og afdrag var betalt.

Formand Johan Berg Jensen aflagde beretning og fortalte, at det havde været et stille år, hvor der ikke havde været de store driftsforstyrrelser. En telemast var nu sat op, og et hegn rundt om pladsen har måttet vente i et par år, men var nu også sat op. Igennem længere tid havde der stået vand på pladsen omkring varmeværket, men nu var kloakkerne blevet renoveret, og det havde afhjulpet problemet.

I år var det første år på det frie gasmarked, og prisen lå på et nogenlunde normalt leje på kr. 2,61 pr. kubikmeter gas. Værkets bestyrelse havde håbet på at kunne sætte prisen på varme ned, men hele to afgifter på gassen havde ”slugt” denne ventede besparelse, så det blev der ikke noget af denne omgang.

Revisor Erik Mogensbæk fra firmaet Honum og Dyg A/S gennemgik regnskabet, der viste et overskud på kr. 25. 109 -. Aktiverne var kr. 2.497.978 -, og egenkapitalen var i alt kr. 1.599.086 -.

Bestyrelsesmedlemmerne Jørn Christiansen, Brian Mølgård og Jeppe Jacobsen blev genvalgt. De øvrige bestyrelsesmedlemmer er Johan Berg Jensen og Paw Frost.

Suppleanterne Kasper Nielsen og Folmer Hansen blev også genvalgt.

Bestyrelsen konstituerer sig i nærmeste fremtid.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lille overskud i Voerså Varmeværk...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger