Region Nordjylland gør det nemt …

Region Nordjylland gør det nemt …

16. november 2013 - kl. 0:18 - af

…  at tjekke en grund for forurening.

En ny hjemmeside og nyt informationsmateriale gør det nu nemmere for både borgere og erhvervsliv i Nordjylland at tjekke en grund for jordforurening. Samtidig er der god vejledning at hente for alle, som har fået kortlagt en grund for forurening.

Region Nordjylland styrker den offentlige service med nem adgang for alle til oplysninger om forurenede grunde i Nordjylland. Muligheden for at søge på forurenede grunde blev lanceret i oktober 2010, og har siden været meget populær med mere end 14.000 søgninger om året.

Nu får servicen et ekstra løft med nemmere adgang for alle via en ny hjemmeside hos Region Nordjylland, som også har fået udarbejdet nyt informationsmateriale og vejledninger til borgere og erhvervsliv omkring jordforurening.

TjekDinGrund.dk giver overblik over forureninger

Den nye hjemmeside hedder TjekDinGrund.dk (www.tjekdingrund.dk). Den giver adgang til at søge i en database med over 10.000 kortlagte grunde – en database som i øvrigt udvides løbende i takt med Regionens arbejde med kortlægning, undersøgelser og oprensning af jordforeninger.

Hjemmesiden er bl.a. en gevinst for nordjyske boligkøbere og ejendomsmæglere som selv kan udskrive en officiel attest, der dokumenterer, om en grund er forurenet eller ej.

God vejledning via nye film og informationspjecer

Ud over attesten er der også god vejledning at hente på Regionens hjemmeside – bl.a. i form af informationspjecer og 2 nye film, som supplerer den kommunikation, der allerede er med borgerne. Filmene beskriver det arbejde, der ligger bag, når en boliggrund bliver kortlagt som muligt forurenet, og når den efterfølgende skal undersøges for forurening.

– Vi er med til at styrke betjeningen af boligkøbere og virksomheder i Nordjylland, fordi de kan være sikre på, at de får den rette information, når de handler en forurenet grund. Samtidig håber vi, at vi med det nye informationsmateriale kan skabe afklaring og tryghed hos dem, som skal have deres grund undersøgt nærmere for forurening, siger Kenn Bloch Mortensen, kontorchef for Jordforurening i Region Nordjylland.

Indsats mod jordforurening prioriteres højt

Når Regionsrådet har sat jordforurening højt på den politiske dagsorden, skyldes det ikke kun ønsket om at hjælpe den enkelte grundejer, boligkøber eller erhvervsdrivende. Set i et større perspektiv er indsatsen mod jordforurening nemlig et vigtigt led i Regionsrådets varetagelse af miljøet, borgernes sundhed og i sidste ende arbejdet med udvikling i Nordjylland.

Fakta om jordforurening i Region Nordjylland

Regionerne har ansvaret for indsatsen over for jordforureninger, der truer menneskers sundhed. I Nordjylland findes der i dag godt 10.400 lokaliteter, som Region Nordjylland enten har kortlagt eller er i gang med at kortlægge. Det sker ud fra historiske oplysninger om hvilke erhvervsaktiviteter m.m., der har fundet sted på lokaliteten samt ved at tage jord- og grundvandsprøver, der hvor forurening er sandsynlig.

Efterfølgende er Region Nordjylland ansvarlig for oprensning, der hvor forureningen udgør en risiko for beboelse eller grundvand. Oprensningen udføres i samarbejde med rådgivende ingeniørfirmaer og entreprenører.

Region Nordjylland arbejder ud fra Indsatsplan for jordforurening 2013, og en ny indsatsplan for 2014 forventes i høring inden udgangen af 2013.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Region Nordjylland gør det nemt … ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger