
Støtte fra Røde Kors i Sæby til Malawi
14. november 2013 - kl. 0:22 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Røde Kors i Sæby støtter landsbysundhed og forældreløse børn i Malawi. I den forbindelse har de netop indgået en aftale om at støtte sundhed for de fattige.
Malawi er blandt de 10 fattigste lande i verden. 70% af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen på 1 dollar om dagen, og omkring 13 % af befolkningen er hiv-smittet. Det betyder, at der også er rigtig mange forældreløse børn i landet.
Røde Kors arbejder på at give de forældreløse børn bedre levevilkår, samtidig med at de bliver i den landsby, hvor de er født. Børnene får hjælp til de daglige fornødenheder og til at komme i skole. Røde Kors støtter også lokalsamfundene, hvor børnene bor med samfundsoplysninger samt vand og latriner. Alt sammen noget, der skal forbedre vilkårene for den fattige befolkning og give dem og deres børn en bedre fremtid.
Røde Kors i Sæby har gennem gennem årene støttet Røde Kors` internationale arbejde med bl. a. overskuddet fra lokalafdelingens Røde Kors Butik. Der er sendt 25.000 kr. til Malawi-projektet.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Støtte fra Røde Kors i Sæby til Malawi' til en bekendt