Voerså gør sig klar til julen<br>…

Voerså gør sig klar til julen

12. november 2013 - kl. 0:48 - af

Julen indledes i Voerså søndag 1. december. Her sker der en masse aktiviteter i byen. Dagen indledes 12.45 fra Stensnæsskolen. Her starter et ridende optog med masser af nisser, der kommer på en længere rute gennem byen og dens sidegader. Alt imens optoget rider gennem byen, tændes juletræet på torvet, og her bliver der dans og sang, indtil optoget når tilbage, hvorefter alle følger efter til hallen.

I hallen serveres gløgg, æbleskiver, kaffe, øl og vand alt imens spillenissen, Kurt Jensen, trækker i harmonikaen på livet løs. Rundt om hallens juletræ er der sanglege ved hjælp af et par voksne damer, der bliver godt støttet af hjælpenisser.

Af andre aktiviteter kan nævnes et bord med masser af julepynt. Her får børnene lov til at lave deres egen juledekoration, og samtidig kan sendes en tegning eller ønskeseddel til julemanden. Mens børnene har gang i papir og farveblyanter, udlover borgerforeningen to præmier til de to børn, der kan tegne, den flotteste nisse.

I hallen er der salgsboder med masser af gave- og juleting, og ikke mindst er stadepladserne gratis. Man skal blot ringe til borgerforeningens formand, Rigmor Sørensen, så bliver den sag klaret. Også børn er velkomne til at have en stand i hallen.

Det amerikanske lotteri afvikles inden julemanden kommer på besøg. Han deler godteposer ud til alle børn til og med 7. klasse sammen med sine hjælpenisser.

Voerså Borgerforening udtrækker ænder og rødvin på indbetalte medlemskort, så det er bare om at få sit kontingent betalt i tide.

Arrangører af julefesten er Voerså YA, Den lokalt forankrede skole, Voerså IF og Voerså Borgerforening.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Voerså gør sig klar til julen
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER