
Ny statsautoriseret revisor hos BDO i Sæby
12. november 2013 - kl. 11:37 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Michael Bæk Pedersen, BDO statsautoriseret revisionsaktieselskab, har den 11. november bestået eksamen som statsautoriseret revisor.
Michael Bæk Pedersen er cand. Merc. Aud. fra Ålborg Universitet. Han har fået hele sin praktiske uddannelse hos BDO statsautoriseret revisionsaktieselskab. Han begyndte på BDO’s kontor i Sæby som elev i 1998.
Som indtil nu vil Michael også i fremtiden betjene kunder i Sæby-afdelingen med kvalificeret assistance. Ligeledes fortsætter han med at forestå en del af den interne undervisning i BDO statsautoriseret revisionsaktieselskab.
”BDO i Sæby består nu af 3 statsautoriserede revisorer samt 13 andre velkvalificerede medarbejdere”, fortæller Morten Kallehauge, der er partner/statsautoriseret revisor.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ny statsautoriseret revisor hos BDO i Sæby' til en bekendt