DM sølv til Sæby i Latinamerikanske danse

DM sølv til Sæby i Latinamerikanske danse

12. november 2013 - kl. 9:30 - af

Danmarks Sportsdanserforbund afholdte lørdag Danmarksmesterskab i Latinamerikanske danse i Horsens Forum.

Mathias Nyborg fra Syvsten deltog sammen med sin sjællandske dansepartner Malou Dyrekær Matthiesen, og de klarede sig flot. Inden turneringen startede havde Mathias og Malou håbet på at danse sig til en bronzemedalje, så stemningen var i top, da de overraskede med at opnå en sølvmedalje.

De latinamerikanske danse er: Samba, Cha-cha-cha, Rumba, Paso Doble og Jive.

Mathias og Malou deltog i Junior 1 rækken for børn i alderen 12-13 år. I denne række konkurrerer man kun i 4 danse, så Paso Double er ikke en del af programmet.

Mathias fortæller: ”Vi har hele tiden været overbevist om, hvem der ville vinde guldmedaljen, og det lykkedes dem, – men der var stor konkurrence om de andre medaljer. Vi var godt klar over, at finalen var gået godt, så vi var tilfredse – og det var vores trænere også. Selv om vi havde en god fornemmelse, turde vi ikke håbe på mere end 3. pladsen. Vi blev bare så glade, da vi blev kaldt op som nummer 2.

Det er den bedste sølvmedalje jeg nogensinde har vundet”!

Mathias og Malou har danset sammen siden september måned, og børnene har sammen opnået følgende resultater under Danmarks Sportsdanserforbund:

Guld ved DM i Standard

Sølv ved DM i 10 – dans

Sølv ved DM i Latin

De 7 dommere ved lørdagens DM var fra Frankrig, Slovenien, Tyskland, Holland, Spanien og Danmark.

Dommerne vurderer hver enkelt dans, hvorefter det samlede resultat beregnes. Danserne kender ikke resultatet før medaljerne skal overrækkes.

Lørdag blev en lang dag for de unge dansere. Malou havde startet dagen hos sin sponsor Bressei tæt på Næstved, hvor hun skulle hente sin nye latin kjole, og det blev tæt på midnat før børnene var klar til at forlade Horsens Forum, for at komme hjem til deres familier i hver sin del af landet. Den ene til Sjælland og den anden til Nordjylland. Børnene træner nu en uges tid hver for sig, inden de ses igen på Sjælland næste weekend.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'DM sølv til Sæby i Latinamerikanske danse' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger