Fra på fredag skal dine nummerplader skrues fast

Fra på fredag skal dine nummerplader skrues fast

11. november 2013 - kl. 13:39 - af

Sidste år fik mere end 20.000 danskere stjålet deres nummerplade. En stjålet nummerplade er stærkt generende for den enkelte bilejer, og stjålne nummerplader misbruges også til mere alvorlig kriminalitet. Antallet af nummerpladetyverier skal ned. Det samme skal den afledte kriminalitet. Derfor indføres nye regler om fastmontering af nummerplader. FDM støtter forslaget.

Fra 2006 til 2012 er antallet af anmeldte tyverier af nummerplader mere end tredoblet fra 6.567 i 2006 til 21.507 i 2012.

Mange danskere har haft den stærkt generende oplevelse, det er, når nummerpladen bliver stjålet. Det indebærer udgifter til nye nummerplader og besvær med at få fat i nummerpladerne, ligesom det skaber utryghed, at ens nummerplade kan blive brugt til at begå ny kriminalitet.

Det er politiets erfaring, at stjålne nummerplader anvendes i forbindelse med anden og mere alvorlig kriminalitet. Det drejer sig i høj grad om et stigende antal tyverier af benzin fra tankstationer. Desuden opleves det, at stjålne nummerplader anvendes i forbindelse med røverier og banderelateret kriminalitet. Stjålne nummerplader anvendes også til at sløre identiteten ved automatisk trafikkontrol (ATK) og til kørsel med uforsikrede motorkøretøjer.

For at forebygge tyveri af nummerplader indfører regeringen nu krav om, at nummerplader på person- og varebiler skal fæstnes med mindst to bolte/-skruer, som skal dækkes med en hætte.

Baggrund
Kravet om fastmontering af nummerpladen med mindst to bolte/-skruer, som skal dækkes med en hætte, vil blive indført ved skatteministerens udstedelse af en bekendtgørelse.

Løsninger, som er dyrere for den enkelte bilejer, herunder f.eks. krav om anvendelse af særligt tyverisikrede skruer, har været overvejet. Det har imidlertid været afgørende for regeringen at finde en løsning, der er enkel og relativ billig at opfylde for den enkelte bilejer. De krav om fastmontering, som de nye regler indebærer, sikrer en god balance mellem ønsket om at reducere antallet af nummerpladetyverier og deraf følgende afledt kriminalitet og at begrænse ulemperne for den enkelte bilejer.

En bilejer vil typisk kunne opfylde kravet med et værkstedsbesøg på en halv time og for 200-500 kr. Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at man selv foretage fastmonteringen, hvis man vil spare pengene.

Prisen på et nyt sæt nummerplader er 1180 kr. For de bilejere, som med de ændrede regler undgår at blive udsat for tyveri af nummerplader, er der er således et betydeligt beløb sparet.

De ændrede krav til fastmontering af nummerplader vil blive indført med en indfasning på 24 måneder fra 15. november 2013. Herved sikres, at montering på værksted kunne ske som led i et ordinært værkstedsbesøg og dermed uden et ekstraordinært værkstedsbesøg.

Forslaget til bekendtgørelse vil nu blive sendt i høring hos branchen og andre berørte henover sommeren. Herefter vil forslaget blive sendt i teknisk høring hos EU-kommissionen. Det skal ske mindst 3 måneder før ikrafttrædelsen, som nævnt sker 15. november 2013.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fra på fredag skal dine nummerplader skrues fast' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER