JCI er for kvinder og mænd mellem 18 og 40 år

JCI er for kvinder og mænd mellem 18 og 40 år

9. november 2013 - kl. 9:49 - af

Junior Chamber Frederikshavn Sæby er, blandt 45 andre på landsplan, en aktiv forening under Junior Chamber Danmark, som arbejder med personlig udvikling via engagement og netværk. Junior Chamber International (JCI) har til sigte at bidrage til lokalsamfundet, og at udvikle medlemmerne personligt, dels gennem forskellige kurser, kongresser, foredrag, virksomhedsbesøg, workshops og konkurrencer. Derudover kompetenceudvikling af hver enkelt også med henblik på at undervise og coache andre.

I 2011 blev JCI afdelingerne Frederikshavn og Sæby slået sammen til JCI Frederikshavn Sæby. Afdelingen ønsker at udvide det stærke, interne netværk, som en ekstern bistand til lokalsamfundet, hvilket er de to store bestanddele af JCI’s formål, som stadig i dag lyder:

”At skabe udviklingsmuligheder, der styrker unge mennesker til at skabe positive forandringer.”

JCI Frederikshavn Sæby mødes en gang om måneden og næste møde er mandag den 11. november kl. 18.15 med virksomhedsbesøg hos Vestergårds Marineservice i Frederikshavn. Efter rundvisning på virksomheden, er der spisning på Nikolines cafeteria på Trafikcentret i Vangen. Arrangementet er en glimrende måde at få et indblik i JCI’s aktiviteter. Der er yderligere besøg af 2 JCI medlemmer fra Midtjylland, som kommer og fortæller mere om JCI. Prisen for dette arrangement for gæster er 100 kr. Kontakt venligst Helle på: snizhk@hotmail.com senest mandag kl. 12.00 for tilmelding.

JCI Frederikshavn Sæby henvender sig også til tidligere medlemmer – uanset nuværende alder. Afdelingen ønsker at drage nytte af forhenværende medlemmers oplevelser, erfaringer og kompetencer omkring projekter eller idéer til kommende afdelingsmøder. Derfor er tidligere JCI medlemmer, og hvem disse eventuelt måtte kende som interesserede, også meget velkomne til arrangementet den 11. november.

Af tidligere virksomhedsbesøg kan nævnes Aabybro Mejeri, TRANSLYFT i Dybvad, Roblon i Frederikshavn og Polyteknik i Øster Vrå. Foredragsholdere i foreningen har bl.a. været Borgmester Lars Møller, Frederikshavns Erhvervsdirektør Niels Christensen, Direktør for MAN Diesel & Turbo i Frederikshavn Poul Knudsgaard og medarrangør af Tordenskioldsdagene Jan Michael.

Lokalbestyrelsen for 2014 består af formand Lars Andersen og yderligere medlemmer er Brian Studsgaard, Kristoffer Østergaard og Mads Arildsen. Generel information om JCI findes på www.jci.dk Det er muligt at kontakte Junior Chamber Frederikshavn Sæby direkte på mail: jciformand@gmail.com og få svar på spørgsmål, du måtte have.

JCI VISIONEN ER OG HAR VÆRET SIDEN GRUNDLÆGGELSEN “VI VIL VÆRE DET FØRENDE NETVÆRK FOR UNGE HANDLEKRAFTIGE MENNESKER, DER TAGER ANSVAR OG GØR EN POSITIV FORSKEL FOR SIG SELV OG SAMFUNDET”.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'JCI er for kvinder og mænd mellem 18 og 40 år' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER