Sæby’s divisionsdamer tabte på hjemmebane

Sæby’s divisionsdamer tabte på hjemmebane

7. november 2013 - kl. 16:27 - af

Sæby bed godt fra sig i weekendens lokal opgøret mod topholdet Aalborg, men desværre ikke nok til at vinde kampen, som endte 54-79.

Første periode: Sæby viste fra start en helt anden gejst end i de tidligere kampe denne sæson. Der blev vist fremragende spil i både forsvar og angreb, og flere forskellige Sæby spillere end normalt bød ind med scoringer. Sæby bragte sig hurtig foran i perioden og holdt føringen perioden ud.

Anden periode: Første halvdel af perioden førte Sæby med to point, men så begyndte et af Aalborgs stærkeste ”kort” Sara Santos at score. Specielt skud fra distancen, fik gæsterne ind i kampen. Aalborg kom sig over Sæbys hurtige spil og bød sig mere ind i kampe.  Sidst i perioden førte de over hjemmeholdet og kunne gå til halvleg med en føring på 30-38.

Tredje periode: Sæbys Signe Brandt scorede periodens første point, men herefter overtog Aalborg spillet mere og mere. Sæbys fik stillet sit angrebsspil rigtigt op, og spillerne kom også til skudchancer, men skuddene var ikke præcise nok. Kun Sæbys Line Ypkendanz fik skudt sig godt ind, idet hun scorede otte af Sæbys tolv point denne periode. Stillingen ved periodens slutning var nu 42-61.

Fjerde periode: Gæsterne satte hjemmeholdet under pres fra start denne periode. Aalborgs forsvar stod højt oppe på Sæbys banehalvdel og fik en del nemme ”steals”. Igen med en Sara Santos godt skydende fra distancen, fik Aalborg bragt sig yderligere foran til stillingen 44-75. Sidste halvdel af perioden sluttede Sæby bedst, men fik kun pyntet lidt på kampens resultat til 54-79.

“Vi spiller en rigtig god kamp. Spillerne holdt aftalerne både i forsvaret og angrebet. Det var godt at har fået Chalotte Simonsen, en af holdets playmakere, tilbage efter en lang skadespause. Det gav ro i opspillet, og vi kom fint til scoringschancerne, men desværre var marginalerne ikke med skytterne. Dog må Line Ypkendanz og den kun sekstenårige Nina Munck fremhæves både for deres afslutninger, men også for en fantastisk forsvarsindsats. Hvis holdet viser samme takter næste lørdag, hvor Sæby tager imod Odense, så vinder vi kampen, ingen tvivl om det”, udtaler træner Henrik Hansen efter kampen.

Scoringer for Sæby: Line Ypkendanz og Signe Brandt 12 point, Nina Munck 11, Henriette Sørensen 9, Emilia Kjærulf 5, Louise Munch 3 og Terese Thode 2 point.

Serie 2 herrer mødte hjemme Aalborg 05 og tabte i en spændende kamp. Efter at have ført ved halvleg med 24-22 kunne Sæby ikke holde gæsterne fra kurven efter pausen og tabte 40-57. Veteranen Sten Frederiksen lavede 14 point for Sæby.

U-10 drenge deltog i et kampstævne i Frederikshavn.  Det blev til 2 sejre og et nederlag.  32-24 over Aalborg 33-32 over Frederikshavn og 29-35 til Brønderslev.

1. division damer             Sæby – Aalborg BK            54 – 79

Periodecifre:

1      17-15

2      13-23

3      12-23

4      12-18

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby's divisionsdamer tabte på hjemmebane ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER