Jensens Bøfhus slæber Jacob Jensen i Højesteretten

Jensens Bøfhus slæber Jacob Jensen i Højesteretten

7. november 2013 - kl. 0:19 - af

Sø- og Handelsretten meddelte i september Jacob Jensen, at han havde vundet sagen mod ”Jensens Bøfhus”, og at Jacob fortsat måtte kalde sin restaurant ”Jensens Fiskerestaurant”.

Retssagen mod Jacob Jensen var anlagt af ”Jensens Bøfhus”, som ville have ham til at ændre navnet ”Jensen” på sin restaurant, men Sø- og Handelsretten gav ham medhold, så han fortsat måtter bruge sit navn.

”Koncepterne er jo vidt forskellige, og jeg har aldrig haft intentioner om at udnytte deres navn og brand”, sagde Jacob Jensen dengang.

Dog skulle Jacob Jensen foretage mindre ændringer i sit logo, så “Jensens” og “Fiskerestaurant” står med samme typer og størrelse bogstaver.

”Jensens Bøfhus A/S” skulle betale sagens omkostninger på 40.000 kr.

Men nu vil ”Jensens Bøfhus ” slæbe ”Jensens Fiskerestaurant” i Højesteret for at gøre krav på navnet.

”Vi har valgt at anke sagen, da vi mener, vi har en god sag”, siger Jens Arnborg, der er kommunikationskonsulent hos ”Jensens Bøfhus”.

”Jensens Fiskerestaurant” har i sommersæsonen, ca. 40.000 gæster, og ” Jensens Bøfhus” ca. seks millioner gæster, fordelt på 50 restauranter.

Hos ”Jensens Fiskerestaurant” har man på menukortet en enkelt steak for dem, der ikke kan lide fisk, og det omvendte er tilfældet hos ”Jensens Bøfhus”

Jacob Jensens advokat, Karsten Madsen fra HjulmandKaptain i Frederikshavn, mener, at sagen er “helt ude af proportioner”.

”Jeg forstår slet ikke, hvad der får et forretning, som ”Jensens Bøfhus”, der omsætter for næsten en halv milliard kroner i flere nordiske lande, til at trække Jacob Jensen i Højesteretten”, siger advokaten.

”Jeg er klar over, at sagen har principiel karakter for ”Jensens Bøfhus”, men Sø- og Handelsretten har en gang givet Jacob Jensen ret i næsten alle stridsspørgsmål, og jeg er overbevist om, at Højesteret vil gøre det samme”, siger han.

5 kommentarer til “Jensens Bøfhus slæber Jacob Jensen i Højesteretten” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

5 kommentarer til “Jensens Bøfhus slæber Jacob Jensen i Højesteretten”

  • C.Christoffersen

    Den store prøver at kanøfle den lille. Håber godt nok at Jensens bøfhus taber med brask og bravour. Boykot dem. Håber og krydser fingre for at Jensens fiskerestaurent vinder igen.

  • Boykot Bøfhuset. Hvad tænker de dog på? De må gå i sko så små som deres bøffer.

  • Steffen Kristensen

    Syndes det er for dumt af Jensens bøfhus når nu de ikke vandt første gang. Hvad så med alle dem der hedder Jensen til efternavn skal de så lægge retsag an mod bøfhuset???

  • Søren Christensen

    Kan kun tilslutte mig en boykot af Jensens Bøfhus, der serverer samme elendige kvalitet som McDonalds – den eneste forskel er, at Jensens ikke bruger hakket kød til bøfferne.

  • Jørgen Simonsen

    Håber godt nok at mange boykotter Jensens Bøfhus ved at lade være med at spise hos dem, når de nu ikke kan forliges med navnet Jensens Fiskerestaurant. Der er jo flere tusinde som hedder Jensen, må de så heller ikke bruge deres navn i deres firma, feks. Jensens tømmerværksted, eller Jensens røgeri. o.s.v.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Jensens Bøfhus slæber Jacob Jensen i Højesteretten' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER