Jørgen Rørbæk Henriksen: Psykiatrien skal styrkes

Jørgen Rørbæk Henriksen: Psykiatrien skal styrkes

7. november 2013 - kl. 9:49 - af

Hvert år kommer næsten 10.000 nordjyder i behandling i psykiatrien. Det er flere, end mange lige regner med, og stadig flere får brug for hjælp af psykiatrien. I løbet af ganske få år vil næsten 2% af alle børn og unge blive henvist til udredning og behandling, regner man med, og for voksenområdet forventes op mod 1,5% at blive henvist.

I Nordjylland har der i alt for mange år været alt for lang ventetid til børne- ungepsykiatrien. Lægemangel har været den direkte årsag. Heldigvis ser det nu langt bedre ud. Alle akutte patienter kommer til straks, mange med få ugers ventetid, og de længste ventetider, der findes på ADHD- og autismeområdet, er nu på 26 uger. Så det går helt tydeligt den rigtige vej.

Men det skal blive bedre. På flere områder. Først og fremmest skal der etableres såvel formel som reel ligestilling af psykiatriske og somatiske patienters rettigheder. Formelt opnås denne ligestilling pr. 1. september 2014/-15. Det er godt, og i den grad på tide. Reelt er der lang vej endnu før ligestillingen opnås, desværre. For de mest syge patienter med psykiatrisk lidelse dør i gennemsnit 15-20 år før befolkningen som helhed. Det kan vi ganske enkelt ikke være bekendt. Det er uden sidestille Danmarks største sundhedspolitiske udfordring. For at løse dette problem er der behov for en kæmpe indsats over flere år. Der er brug for mere forskning, mere forebyggelse, hurtigere udredning, bedre behandling – og frem for alt forstærket samarbejde mellem patient/pårørende, praktiserende læge, kommunen, psykiatrien og de somatiske sygehuse. Kun gennem et meget tættere og langt mere forpligtigelse samarbejde mellem alle disse instanser – og med patienten i centrum – kan dette kæmpeproblem løses. Og først når det er løst, kan man tale om, at der er opnået reel ligestilling mellem psykiatriske og somatiske patienter.

Men det kræver visioner, det kræver mod og vilje. Og det kræver penge. Spørgsmålet er om vi tør? Jeg tør.

Jørgen Rørbæk Henriksen

Regionsrådsmedlem A
Formand Sundhedsinnovation og erhvervssamarbejde
Medlem af Psykiatriudvalget

En kommentar til “Jørgen Rørbæk Henriksen: Psykiatrien skal styrkes” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Jørgen Rørbæk Henriksen: Psykiatrien skal styrkes”

  • Rigtigt Jørgen.
    8000 under 18 år i Frederikshavn Kommune er under lavmål.
    Bedre uddannelse til behandlere, og forsøge med tiltag der kan minimere problemet.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Jørgen Rørbæk Henriksen: Psykiatrien skal styrkes' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER