Regionsrådsformand Ulla Astman gæster Sæby

Regionsrådsformand Ulla Astman gæster Sæby

5. november 2013 - kl. 11:31 - af

”Sundhedsinnovation og erhvervssamarbejde” – det er emnerne, der er på dagsordenen, når Regionsrådsformand Ulla Astman (S) besøger Sæby i nogle eftermiddagstimer fredag den 8. november.

Det er medlem af Regionsrådet Jørgen Rørbæk Henriksen (S), der har formidlet kontrakten og som har inviteret Ulla Astman til Sæby.

Region Nordjylland har som kerneområde sundhed og drift af sygehusene. Senest har regionen været på dagsordenen her lokalt i forbindelse med byggeriet af Sundhedshuset på Sæbygaardvej – et hus som skal være med til at sikre borgerne lægedækning i fremtiden.

Ulla Astmans eftermiddagsbesøg begynder i Vangen hos firmaet TL Lyngsaa A/S, der har stor kompetence i LED-belysning. Direktør, Torben Laustsen, ser frem til at præsentere firmaets formåen inden for sundhedsteknologi en. Firmaets projektarbejde med fiberlys til kræftbehandling er regionen i særlig grad opmærksom på.

Også som formand for Vækstforum Nordjylland bliver Ulla Astman budt velkommen. Formanden for Sæby Handelsstandsforeningen Hans Ole Kalhøj er tilfredshed med, at Frederikshavn Kommune med hjælp fra Vækstforum Nordjylland over en kort årrække har hentet EU midler på ca. 150 mio. kr. til udvikling af det lokale erhvervsliv.

Ulla Astman er Socialdemokraternes spidskandidat til Regionsrådsvalget og Jørgen Rørbæk Henriksen er den lokale kandidat, som er klar til en 3. periode i Regionsrådet.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Regionsrådsformand Ulla Astman gæster Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger