Frit valg på vej væk i Frederikshavn

Frit valg på vej væk i Frederikshavn

4. november 2013 - kl. 0:04 - af

Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Byrådsmedlem Peter Laigaard, Liberal Alliance.

Perspektivere i Udbudsskandalen som Liberal Alliance bragte op på det seneste byrådsmøde er skræmmende for borgerne i Frederikshavn Kommune. Senest har indehaveren af dansk plejeservice, Jonna Vall, der IKKE bød ind på udbudet taget bladet fra munden. (Se nedenfor)

Når vi bragte sagen frem i byrådssalen var det fordi kommunen endnu engang politiserer med udbudsreglerne, som vi også gjorde da de privatpraktiserende tandlæger i Sæby mistede børnene til den kommunale tandpleje. Den gang kæmpede Liberal Alliance også alene. INGEN har iøvrigt villet dokumentere nogen besparelse i denne sag.

Det ER en benhård ideologisk kamp, der foregår i Frederikshavn Kommune. I Liberal Alliance påviste vi, at der var 8.6 millioner på et lille område,der kunne bruges til varme hænder. Venstre og Konservative lod sig overbevise og stemte nu for vores forslag. De røde stemte imod, hvorfor:

Christina Lykke fra Socialistisk Folkeparti (citat på min facebook): ‘Birgit Stenbak Hansen og jeg HAR diskuteret punktet i socialudvalget, hvor beslutningen blev truffet. Det kan vel ikke komme bag på nogen at vi røde partier vægter at sociale opgaver løses af det offentlige…..”

Perspektiverne for området følger her fra indehaveren af Dansk Pleje Service, der IKKE bød ind på udbudet:

Jonna Vall Jensen : “Jeg var selv tilstede ved byrådsmødet og det var en skandale at de røde ikke forsvarede deres standpunkt. Jeg er sikker på at hvis vi havde fået lov at stille spørgsmål direkte til S og SF medlemmer af byrådet så ved de ikke noget om det de har stemt for. Men udelukkende stemt af idiologiske grunde for sammen med FOA på sigt at afskaffe Frit Valg.

Jeg har firmaet Dansk Plejeservice og jeg valgte ikke at byde ind. Min påstand er at min. de 3 af Fritvalgs firmaerne vil bukke under indenfor de næste 2 år. For det første fordi prisen på en plejetime er 287 kr. pr time fra 1/1 14, det er i forvejen ca. 100 kr. mindre end vi får i alle andre kommuner og 23 kr. mindre end vi får i dag!. I de 287 kr. dækker arbejdsløn, sygdom ( her skal vi betale fuld løn de første 30 dage en medarbejder er syg), forsikring, pension, leasing og drift af bil, køretid mellem borgerne, (og der er jo langt så længe man ikke er kæmpe stor og samtidig gerne vil stille borgerne tilfreds med tiden de ønsker besøg) og spildtid.

Her kan man sammenligne med en montør der tager ca. 400 kr. pr time plus kørsel. Men noget af det mest grove i dette udbud er, at for de 287 kr. skal man også tage ud til nødkald hos borgerne i op til 2 timer pr dag pr borger fuldstændig gratis!!! det er indregnet i prisen. Vi havde ofte nødkald om natten i Lyngså fx og jeg er da nødt til at betale medarbejderen løn plus tillæg for at køre derud dvs. det nemt kan koste 500 – 700 kr. pr nat som jeg ikke får betaling for?

Noget andet der var grotesk i udbuddet, var at lederen skulle stille ca. 150 timer til rådighed om året gratis, til møder i kommunen, for at udvikle hjemmeplejen. Men det værste ved udbuddet var alligevel, at kommunen ikke selv skulle gøre det til 287 kr. pr time men bare skulle bruge de penge det koster at passe deres borgere. Dvs. her er der ikke en’ eneste ansat der skal tage nødkald eller deltage i møde gratis.

Gå på kommunens hjemmeside og se stor reklame for den kommunale hjemmepleje, men meget svært at finde ind til de private leverandører, selv om det er alle borgere i kommunen der er med til at betale for oprettelse af hjemmesider, det er ikke i orden. Her burde være lige meget reklame for alle.

Indtil nu har det været sådan at vi fik den pris det kostede kommunen at sende en SSH ud i plejen og når årsopgørelsen var lagt frem fandt man ud af at det havde kostet fx 12 kr. mere pr time end vi havde modtaget. Så fik vi en efterregulering for hver time vi havde leveret året før gange med 12 kr. Jeg fik fx 36.000 kr. i efterregulering sidste år men ved da at nogen fik op til 400.000 kr. Men husk på at det jo egentlig er penge vi hele tiden har manglet i løbet af foregående år og højst sandsynligt har måttet trække på vores kassekredit med renter til følge. Denne efterregulering er så også afskaffet fra 1/1 2014 da de 4 private firmaer har sagt ja til at gå for 287 kr. pr time alt inkl.

Dvs. at det er de 4 firmaer der alene skal bære besparelsen på de 5 mill. kr. og for at det ikke skal være løgn så i mdr. efter at det er blevet offentliggjort hvem der “vandt” udbuddet så foreslår S og SF at der skal tilføres over 30 mill. kr. til de Sociale områder og flere varme hænder. Dvs. det igen kun er kommunen der vil få flere varme hænder og penge, da de 4 private jo har sagt ja til at gøre det for 287 kr.

Det er mig ubegribeligt at borgerne her i kommunen vil finde sig i det, men jeg tror desværre ikke den enkelte borger kender til hele baggrunden, som jeg nu har beskrevet.

Tænk hvis kommunen skulle gøre det til samme pris som de private, så har Peter Laigaard ( LA) regnet ud at kommunen ville spare Yderligere 8 mill. kr. dvs. plus de 5 mill. fra de private så var det 13 mill. kr.

Jeg synes det ville være på sin plads for S og SF at melde klart ud at de arbejder på at afskaffe Frit valg således der kun er kommunen at vælge i fremtiden.

Tænk over det Borger og pårørende, når du stemmer. Og til alle medarbejdere hos de private firmaer, tænk over at FOA støtter S og også tydeligt har vist at de helst ser alle private firmaer lukket, ( de jagter os konstant og hænger os ud i deres blad som om vi er nogen forfærdelige nogen, selv om jeg vil vove den påstand at vi har nogle bedre arbejdsforhold fx med egen indflydelse på arbejdet og ofte har sine egne borgere hver dag.

Så pas på med hvem du stemmer på og find en anden fagforening der ikke er så rød. Da ingen fra S og SF stod frem og forsvarede sig er det fordi der er en skjult dagsorden om at afskaffe Frit Valg. og ellers kan de passende svare på det jeg har skrevet nu”

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Frit valg på vej væk i Frederikshavn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger