
Testiminial kamp til ære for Jes Jakobsen på søndag
1. november 2013 - kl. 9:22 - af Henrik Christensen
Når Jyllandsserien på søndag, spiller årets sidste hjemmekamp mod Skive IK, vil de ære Jes jakobsen med en Testimonial kamp.
Entre indtægten går på søndag ubeskåret til den pulje, der blev doneret til SKJOLD ved Jes` begravelse den 19. oktober. Kampen indledes med et minuts stilhed.
Puljen skal i fremtiden gå til børn og unge, med særlige vilkår, der ønsker at spille fodbold i SKJOLD.
Asger Mortensen, formand i SKJOLD siger: ”Alle kender den store betydning Jes havde, som frivillig leder i SKJOLD igennem mange år, og vi vil gerne fra klubbens, holdets og bestyrelsens side, mindes Jes ved denne kamp på søndag.
Når slutfløjtet har lydt, vil vi også fejre holdet for deres oprykning til Jyllandsserie 1. Mon ikke der skal springe en enkelt champagne prop eller to”.
Kampen spilles på søndag kl. 13.30 på Sparekassen Vendsyssel Arena.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Testiminial kamp til ære for Jes Jakobsen på søndag' til en bekendt