Væk med kassetænkning ind med sundhedsfremme

30. oktober 2013 - kl. 10:26 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

Det er egentlig ikke rart, at skulle sige det. Men sandheden er, at selv her i 2013 i velfærds Danmark er der alt for store problemer med ulighed i sundhed. Der er grupper i vores samfund som i for ringe grad har let adgang til vore almindelige sundhedstilbud, og grupper, der i for ringe grad får hjælp fra disse tilbud. Tænk blot på hjemløse, misbrugere, socialt udstødte og svært socialt belastede familier. Jeg synes faktisk ikke vi kan være det bekendt.

Det er jo fordi vore læger og sygehuse ikke er til rådighed for disse borgere og familier, at døren er låst for dem. Nej, der er åbent og adgang som for vi andre. Alligevel er der grupper i samfundet, som ikke får tilstrækkelig behandling tidligt nok, måske fordi de ikke altid har de ressourcer og det overskud, der skal til, for at bruge velfærdssamfundets ydelser og tilbud. Og spørgsmålet er, om “systemet, lægerne, sygehusene, de sociale myndigheder m.fl. gør nok for at komme disse borgere til hjælp, komme dem i møde. Jeg tror det ikke. Der er brug for at tænke nyt og anderledes på dette område, for en forstærket indsats er nødvendig.

Vi kan starte med et nyt initiativ til forebyggelse og sundhedsfremme – målrettet de borgere, der har størst behov herfor. Vi kan bryde grænser ned mellem region og kommune, mellem sygehuse, kommunale sundhedscentre og praktiserende læger. Vi kunne sige nej til kassetænkning og ja til en fremstrakt hånd og lave udgående og opsøgende sundhedsfremme teams, målrettet mod de forskellige befolkningsgrupper. For der er nok brug for forskellige tilbud til forskellige grupper i befolkningen. Sådanne opsøgende sundhedsfremme teams kan have base i – og udgangspunkt fra særlige sundhedsfremmecentre, der drives af region og kommuner i fællesskab, og de kan være betjent af dygtige sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, og af ergo- og fysioterapeuter. Med disse faggrupper kan vi med en målrettet opsøgende indsats – også på de skæve timer på døgnet og i ferie og weekends – kan vi komme rigtig langt med at forebygge, at der opstår alvorligere sygdomme hos forskellige befolkningsgrupper. Sygdomme, der medfører nedsat livskvalitet, langvarige og måske kroniske heldbredsproblemer, flere sygehusindlæggelser og måske kortere levetid. Det er egentlig ikke i orden, og slet ikke, når der er gode muligheder for at forhindre det.

Og ja, selvfølgelig koster det penge – i hvert fald i en start. Men jeg er sikker på, at pengene kommer igen på den lange bane – endda mange gange. Men i virkeligheden er det med pengene slet ikke det vigtigste. Det er muligheden for at tilbyde ganske mange medborgere et bedre liv og bedre helbredsforhold, der er det centrale.

Men det kræver nytænkning, det kræver vilje. Og det kræver politisk mod. Har vi det?? Jeg har.

Med venlig hilsen

Jørgen Rørbæk Henriksen
Regionsrådsmedlem Socialdemokratiet
Formand for Sundhedsinnovation og erhvervssamarbejde udvalget