
Ingen VM medalje til Sæby Svømmebad denne gang
28. oktober 2013 - kl. 15:02 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
VM 2013 gav ikke danske medaljer denne gang, men har i stedet åbnet døren for et nyt spændende skandinavisk samarbejde.
Det blev ikke til medaljer denne gang for Sæby Svømmebads Freestyle Gusmester Søren Rusbjerg. Verdensmesterskaberne i Saunagus i Bad Hofgestein i Østrig bød ellers på alt fra Cowboy, Charley Chaplin til Starwars fortolkninger præsenteret i en vifte af spændende saunagus. I alt åbnede arrangementet for 58 forskellige Saunagus og 10 Team show´s repræsenteret af 23 nationer. Ikke mindre end 2900 saunabilletter blev således solgt over de 2,5 dage.
Det 5000 m2 store anlæg Alpentherme Gastein har 50 % af wellnesafdelingen liggende udendørs, smukt omkranset af de østrigske alper, og trods det at vi skriver sidst i oktober var der 21 grader og høj solskin. Dvs. et perfekt miljø til de 325 gæster der mødte op til Verdensmesterskabet.
Vinderen for 2013 blev Dirk van Offel (BEL), på anden pladsen Christian Lohrengel (GER) og trediepladsen Fabian van Dijk (NED), som alle præsenterede unikke, spændende og interessante saunagus.
Selv om det var tydelige at deltagerne i den 60 personers store Aufgussauna i Alpentherme Gastein blev grebet at den sørgelige kærlighedshistorie, som bedst beskriver Søren Rusberg´s tolkning af filmen “House og Flying daggerts” var det altså ikke nok til en medalje.
Spændingen syntes da også at holde til det sidste, da deltagerne lørdag aften kl. 23.30 endelig modtog resultatlisten for finalerne. Point systemet syntes dog ikke at kunne tilgodese at enkelte lokale gusmestre havde en stor vifte af tilhængere med inde til selve gusen, hvilket havde betydet en ekstra stor udfordring til de forskellige hoveddommere.
Heldigvis er point systemet langt mere komplekst, end det man tidligere har oplevet, men det er endnu ikke helt perfekt, var da også dommen fra det skandinaviske dommerpanel.
”Men trods alt er Søren Rusbjerg godt tilfreds, det er den bedste udgave af denne gus jeg til dags dato har lavet”, fortalte han under et interview til det Tyske mediecenter, som havde til opgave at filme hele VM 2013.
”Der er heller ingen tvivl om, at der er lagt megen forberedelse i opgaven”, fortæller svømmebadets leder Jeppe Jacobsen, som fulgte gusmesteren hele vejen til Bad Hofgestein. Søren præsenterede en 100 % fejlfri gus, smukt båret af passende dufte og en gribende fortælling oversat til engelsk, der netop tilgodeså at der ikke længere var tale om et dansktalende publikum.
”Alt i alt har vi præsenteret det bedste af, hvad vi kan, og på en måde som vi kan være godt tilfredse med. Vores positive vinkel og hjælpsomhed har sikret os en god modtagelse blandt de mange erfarne gusmestre. Vi må jo ikke glemme, at vi repræsentere et svømmebad, der kun har 2 års erfaring med Saunagus, hvorimod vores kollegaer i Østrig alle har mere en 10 års erfaring”, fortæller Jeppe Jacobsen.
”Helt ekstraordinært har turen til VM åbnet nye spændende samarbejdsmuligheder. Ud over interessante kontakter med gusmestre fra Bulgarien, Tjekkiet og Østrig, har vi et spændende samarbejde på trapperne med Norge. Således ligger et Skandinavisk mesterskab i støbeskeen, og vil muligvis åbne for en helt ny retning på saunagus og wellness, hvilket er noget vi har store forventninger til slutter”, Jeppe Jacobsen, fra Sæby Svømmebad, og så glæder de sig jo selvfølgelig allerede til VM 2014.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ingen VM medalje til Sæby Svømmebad denne gang' til en bekendt