Færre indbrud i Nordjylland i efterårsferien

Færre indbrud i Nordjylland i efterårsferien

24. oktober 2013 - kl. 0:28 - af

I Nordjyllands Politikreds lå antallet af anmeldte indbrud i privat beboelse på 83 i uge 42, efterårsferieugen. Det tal er under gennemsnit for ’nordjyske’ indbrud i netop denne uge. Det gennemsnitlige antal indbrud i privat beboelse de seneste tre år (2010-2012) lå på 91.

Hos Nordjyllands Politi er man tilbageholdende med at lægge for meget i tallene for indbrud i efterårsferien. Der kan nemlig nemt være udsving fra år til år. Fx hvis en bande eller kendt kriminel pludselig er meget aktiv i politikredsen.

Pointeringen kommer fra politiinspektør ved Nordjyllands Politi, Stig Lundbo, som samtidig siger:

”Men som politifolk kan vi selvfølgelig bedst lide det, når kriminalitetskurven går nedad, og indbrud er jo et af vores fokusområder. I år er det heldigvis gået i den rigtige retning  i efterårsferien – og det er jo glædeligt.”

Få ferie-indbrud i fritidshuse
Antallet af anmeldte indbrud i fritidshuse, dvs. sommerhuse, lå i Nordjyllands Politikreds i uge 42 på 13, hvilket flugter fint med gennemsnittet for de seneste tre år (2010-2012) på 12 af disse indbrud i efterårsferieugen. Til sammenligning var gennemsnittet i ugen før efterårsferien på 27 anmeldte indbrud.

Og traditionelt ligger lige præcis dét tal lavt i efterårsferien.

”Det er logisk nok – for folk benytter måske ferien til en sidste tur i deres sommerhus, inden de lukker det ned for vinteren,” siger politiinspektør Stig Lundbo.

Indbruds-indsatsen fortsætter
Antallet af indbrud i efterårsferien får ikke Nordjyllands Politi til at ændre på indsatsen mod indbrud. Den fortsætter uændret.

”Vi patruljerer, efterforsker og arbejder præventivt for at knække indbrudskurven. Det er den brede indsats, der hjælper,” siger Stig Lundbo, som i samme åndedrag opfordrer borgerne til at henvende sig med tip til politiet, hvis de ser noget mistænkeligt, ligesom politiinspektøren anbefaler, at man selv beskytter sin bolig mod indbrud.

”Erfaringer viser nemlig, at det ofte er det, borgeren selv gør, der forhindrer, at indbrudstyven lige netop vælger hans eller hendes hus,” fastslår Stig Lundbo.

Man kan få gode råd mod indbrud på netstederne stopindbrud.dk og nabohjælp.dk.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Færre indbrud i Nordjylland i efterårsferien' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER