Sæby Tyrolerorkester “væltede” Skagen Bryghus

Sæby Tyrolerorkester “væltede” Skagen Bryghus

23. oktober 2013 - kl. 0:32 - af

350 feststemte “tyrolere” var lørdag eftermiddag til oktoberfest på Bryghuset i Skagen.

I år var festen flyttet til et telt i Bryghusets gård. ”Vi plejer at være inde i Bryghuset, men allerede da festen var slut sidste år, havde vi 200 tilmeldinger til i år”, fortæller Brygmester René Diget Søgaard Sørensen, og han fortsætter: ”Derfor blev vi nødt til at tænke alternativt, og det blev altså et telt med plads til 350 gæster”. Der var i øvrigt allerede udsolgt inden 2012 var forbi, og lørdag var der flere der gik forgæves.

Underholdningen stod Sæby Tyrolerorkester for, og på deres hjemmeside kan man læse: Sæby Tyrolerorkester er tysk tyrolermusik og dansk underholdningsmusik leveret af et uhøjtideligt, skørt, festligt og særdeles musikalsk ensemble. Og man må sige de rammer plet. Med en veloplagt Frank Hejslet i forreste linje, blev der hurtigt skruet op for temperaturen i teltet og stemningen var helt i top”.

”Det er fantastisk at være med til en fest med så mange glade mennesker”, udtalte Søren Folden fra Bryghuset, og Søren kunne fortælle, at der var solgt mere end 1000 liter øl, da klokken var 16.00, ”og mon vi ikke sælger et par hundrede liter mere, sluttede Søren.

Vil du også være med til at opleve Sæby Tyrolerorkester, når de for 3. gang giver den gas til oktoberfest i Syvstenhallen, lørdag den 26. oktober?

Der er få billetter tilbage, som kan erhverves hos Syvsten IF på 2145 1823 eller hos Click i Sæby.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger