
Hjertestarter til Hørby fra Sparekassen Vendsyssel
22. oktober 2013 - kl. 0:03 - af Henrik Christensen
Der har i længere tid været ønske om at få en hjertestarter i Hørby. Derfor blev der ved et borgermøde i Hørby i foråret 2013 nedsat en gruppe til at undersøge mulighederne.
Med et sponsorat fra Sparekassen Vendsyssel er det lykkedes at få ønsket opfyldt. Sparekassen betaler for hjertestarter og udvendig skab og Gadebelysningen i Hørby betaler for tilslutning.
Placering bliver ved Dankortterminalen på Hørby Menighedshus, Hjørringvej 105, Hørby (tidligere Sparekassen Vendsyssels bygning).
Lørdag den 26. oktober kl. 10 bliver hjertestarteren indviet, og der bliver en demonstration af apparatet.
Hørby og Omegns borgerforening er vært ved en let forfriskning.
De håber rigtigt mange vil møde op til seancen, da det er meget vigtigt, at så mange som muligt får kendskab til placering og brug af en hjertestarter. Det er ikke farligt at bruge apparatet, men det kan blive katastrofalt ikke at gøre noget.
Husk det er ikke altid naboen, det går ud over, men kan vi også hjælpe ham, er meget vundet.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Hjertestarter til Hørby fra Sparekassen Vendsyssel' til en bekendt