
Skjold hjemme igen fra Limone Cup i Italien
21. oktober 2013 - kl. 6:29 - af Henrik Christensen
IF Skjold’s piger og drenge på U14 og U15 deltog i uge 42 i den store internationale Limone Cup i Italien.
Asger Mortensen, formand IF Skjold Sæby siger: ”Vi har en mangeårig tradition, med at sende vores ungdomshold til turneringer i udlandet. Det er tredje år, vi har valgt en turnering ved Gardasøen i Italien. I år var det således Limone Cup med 2000 deltagere, vi deltog i. Vi havde i år 62 deltagere med i dobbeltdækkeren, da den satte kursen mod Italien.
Vi fik ikke podiepladser, men spillede en masse gode fodboldkampe. Alle deltagere var enige om, at det havde været en rigtig god tur med mange gode oplevelser”.
Alle spillere og ledere, samt medrejsende forældre var iklædt ens trøjer sponseret af Hjulmand og Kaptain samt Sportigan-Sæby.
Nu er der kun afslutningsfesten tilbage for denne gruppe. Den løber af stablen på tirsdag.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skjold hjemme igen fra Limone Cup i Italien ' til en bekendt