Finans: Kraftig fremgang i boligsalget…

Finans: Kraftig fremgang i boligsalget…

16. oktober 2013 - kl. 0:01 - af

Styksalget af boliger stiger kraftigt, viser nye tal fra RealMæglerne Holding A/S.

Gennem det seneste stykke tid, har det hjemlige boligmarked været præget af gode nyheder. Mest aktuelt i form af de senest offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik, som viste en prisfremgang på 3,2 procent for enfamiliehuse og på 10,7 procent for lejligheder på årsbasis.

Men indtil videre har den positive prisudvikling ikke været fulgt til dørs af et øget styksalg. Tallene fra Danmarks Statistik viser således et fald i styksalget på godt 3 procent i årets første syv måneder i forhold til de første syv måneder i 2012. Og de seneste tal fra Realkreditrådet taler ligeledes om et fald i styksalget i årets to første kvartaler i forhold til de første to kvartaler i 2012, på knap 2 procent.

Men tallene fra Danmarks Statistik og Realkreditrådet er henholdsvis to og tre måneder gamle. Og dugfriske tal fra RealMæglerne fra årets 9 første måneder viser, at styksalget nu også stiger kraftigt. Således er styksalget hos RealMæglerne Holding A/S i årets første 9 måneder steget med 13,8 procent i forhold til samme periode sidste år. ”Hvor vi sidste år solgte 2345 boliger i årets 9 første måneder, har vi i indeværende år solgt 2669. Og især i de sidste par måneder er det gået rigtigt stærkt”, fortæller direktør Niels Brandt fra RealMæglerne Holding A/S.

Opgørelsen fra RealMæglerne viser, at der er stor geografisk forskel i udviklingen i styksalget. Det er først og fremmest vækstområderne omkring Århus og København samt Nordsjælland og trekantsområdet, som fører an i udviklingen, mens boligmarkederne i Sønderjylland og Nordjylland stadig har det svært. ”Vi ser, at det geografiske mønster fra tidligere perioder med optur på boligmarkedet også ser ud til at holde denne gang. Men så stærkt som udviklingen går i øjeblikket, er der formentlig kun tale om kort tid, før ringene når at brede sig helt ud til de yderste ringe på boligmarkedet”, fortæller Niels Brandt.

Læs flere nyheder på finansbureauet.dk her

Af Claus Forrai, finansbureauet.dk

Tabel: Antal solgte boliger hos RealMæglerne de første 9 måneder i år og de første 9 måneder sidste år.

Gruppe nr. Samlet salg 2013 pr. 01.10.2013 Samlet salg 2012 pr. 01.10.2012 Salgsfremgang i pct
Trekantområdet 188 130 44,6
Nordsjælland 231 168 37,5
BoligOne 420 318 32,1
København 882 702 25,6
Øst-, Midt-, Vestjylland 287 231 24,2
Fyn 68 60 13,3
Øvrige Sjælland 259 242 7
Sønderjylland 193 234 -17,5
Nordjylland 141 260 -45,8
Total 2669 2345 13,8

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Finans: Kraftig fremgang i boligsalget... ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger