
Kunst og levende lys i Kunstskoven
14. oktober 2013 - kl. 14:26 - af Henrik Christensen
Kunstskoven slår igen lågerne op for en formidabel Open by Light udstilling, hvor omkring 35 udstillere fremviser deres kunstværker; der spænder fra malerier over trædrejning, keramik, smykker og keramik, foto og stentøj, og alt muligt derimellem.
Flere af kunstnerne er lokale kunstnere fra Sæby, der er en fast bestanddel og trofaste udstillere, når der afholdes udstillinger i Kunstskoven.
I tilgift til de mange kunstværker er der en vidunderlig og helt naturlige natur i Kunstskoven.
Efter mørkets frembrud tændes der op i fakler og bålsteder mange forskellige steder i skoven
Kunstskoven ligger på Brønderslevvej 25 i Frederikshavn.
Udstillingen er at finde i 3 værksteder, Vagthuset, Café Fylle og Bunker 1 & 3, hvor kunstnerne er fordelt uafhængig af, hvilke kunstarter de arbejder med; det giver en helt speciel oplevelse at eksempelvis malerier, trækunst, keramik, smykker og glaskunst vises side om side.
-Kom og oplev atmosfæren.
Fredag 18. oktober er der fernisering kl. 19.15, hvor byrådsmedlem Christina Eriksen åbner udstillingen der denne fredag aften er åben indtil kl. 22.
Lørdag 19. oktober er udstillingen åben fra 14-22.
Lørdag 19. oktober kl. 14 er der rundvisning i skoven ved ejer Jens Erik Huulgaard, der fortæller om skoven og bygningernes historie, krydret med ægte vendsysselsk humor.
Kl. 14-17.30 er der bogstavjagt for børn i alderen 5-12 år, hvor der er sponseret 3 præmier af Legekæden, Hjørringvej i Frederikshavn. Opgaveskema udleveres i Vagthuset og afleveres i Café Fylle. Præmieoverrækkelse søndag kl. 16.
Søndag 20. oktober kl. 11-17 er der igen åbent i alle værksteder og bunkers.
Rundvisning kl. 14 ved ejer Jens Erik Huulgaard, der endnu engang fortæller om skoven og bygningernes historie, krydret med ægte vendsysselsk humor.
Søndag 13-15.00 er der bogstavjagt for børn i alderen 5-12 år, hvor der er sponseret 3 præmier af Legekæden, Hjørringvej i Frederikshavn. Opgaveskema udleveres i Vagthuset og afleveres i Café Fylle. Præmieoverrækkelse søndag kl. 16.
CAFÉ FYLLE holder åbent alle tre dage, og her kan købes kaffe, the og hjemmebag, når ben og øjne skal hviles efter turen rundt i værksteder, bunkers og natur.
Kunstskovens Venner ønsker alle velkommen i den grønne, lidt falmede Kunstskov.
Der er naturligvis gratis adgang til Open by Light udstillingen.
Du kan se mere på www.kunstskoven.dk
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kunst og levende lys i Kunstskoven' til en bekendt