Bilhandel – Kvinder bruger hjernen, mænd hjertet

Bilhandel – Kvinder bruger hjernen, mænd hjertet

14. oktober 2013 - kl. 17:22 - af

Danske mænd lader sig forføre af luksusmærker og drømmer om store biler, mens kvinderne lader fornuften styre og holder sig til mindre, økonomivenlige modeller. Det konstaterer Spar Nord Sæby og BilBasen i en ny undersøgelse af danskernes interesse for bilmærker.

Der er stor forskel på, hvad der fanger vores interesse, når bilen skal udskiftes.

For mændenes vedkommende er det især de dyre, tyskproducerede biler, som er populære. BMWs 3-serie og VW Passat er blandt de mest eftertragtende modeller, og allerøverst på listen står Audi A4, som den mest ombejlede model, når mændene søger efter ny bil.

Sådan lyder konklusionen fra Spar Nord Sæby på baggrund af ny undersøgelse baseret på 13 millioner bil-søgninger på BilBasen.dk i løbet af 2013.

Kvindernes interesse for bilkøb viser sig imidlertid at være langt mere økonomisk og fornuftig. Højest på kvindernes søgelister står nemlig mindre og økonomiske biler som VW Polo, Peugeot 206 og Skoda Fabia.

Kvinderne lader fornuften styre

Når mænd og kvinder har øje for vidt forskellige biler, skyldes det ifølge undersøgelsen, at mænd generelt lader sig styre af drømme, mens kvinder i højere grad søger ud fra et praktisk og økonomisk perspektiv:

”Undersøgelsen viser, at de dyre, tyske mærker som Audi, BMW og de større VW-modeller tiltrækker langt mere opmærksomhed fra mænd end fra kvinder. Modsat føler kvinderne sig mere tiltrukket af modeller som VW Polo og Peugeot 206, og dem søger kvinderne dobbelt så ofte efter, som mændene gør”, konstaterer Rådgiver Jeppe Ringberg i Spar Nord Sæby.

”Mænd har altså en tendens til at drømme sig væk i de store og dyre modeller, inden de handler, mens kvinderne er mere målrettede fra starten”, tilføjer Jeppe Ringberg.

Jeppe Ringberg henviser videre til, at krisen generelt har fået danskerne til at opføre sig super rationelt, og det slår også igennem på bilmarkedet, hvor de små og økonomiske modeller fylder mere og mere i gadebilledet.

”Det ser ud til, at drømmene i sidste ende viger for fornuften. Faktum er i hvert fald, at det i stor stil er kvindernes favoritter, der ender hjemme i garagerne”, uddyber Jeppe Ringberg afsluttende.

Handler på højt niveau

De seneste års bil-feber ser ud til at fortsætte i 2013. Handlen med brugte biler ligger efter første del af året på samme høje niveau som i de seneste fire år, og hos BilBasen forventer man, at op mod en halv million brugte biler skifter ejer i 2013.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Bilhandel - Kvinder bruger hjernen, mænd hjertet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER