Gode råd om børn og biler i efterårsferien

Gode råd om børn og biler i efterårsferien

10. oktober 2013 - kl. 10:25 - af

Efterårsferien nærmer sig, og traditionen tro tager rigtig mange danske familier på kør-selv-ferie i Europa. SOS International oplever hvert år en stigning i sager i forbindelse med efterårsferien og modtager bl.a. rigtig mange opkald fra danske børnefamilier, der har brug for assistance i udlandet.

SOS Internationals alarmcentral modtog sidste år knap 2000 opkald alene i uge 42:

”De skader vi oplever, er meget typisk de samme som i den nu overståede sommersæson – turistmave, øreproblemer for de små i poolen og naturligvis skader i forbindelse med biluheld, eftersom der er flere biler på vejene i denne periode”, siger Dan Petersen, Manager på SOS Internationals alarmcentral i København.

Uheld og sygdom på rejsen er svære eller umulige at forudsige – men en del sager vedrørende bilen og børnene kan undgås, hvis man følger de råd til en vellykket bilferie, som Børneulykkesfonden og SOS International har samarbejdet om at udfærdige:

Tjek bilens væskeniveau inden afrejse – bremsevæske, kølervæske, sprinklervæske
Oliestanden skal kontrolleres både før og under ferieturen
Kontrollér at lygter og dørlåse virker
Kontrollér om dækkene er beskadigede eller slidte
Medbring bilens reservenøgle og opbevar den et andet sted end hovednøglen
Lås altid bagagerummet, da mange tyverier sker herfra
Husk advarselstrekant, donkraft, hjulnøgle, førstehjælpspude og ildslukker
Udover at tjekke bilen er det afgørende at være opmærksom på børnenes sikkerhed i bilen. En undersøgelse foretaget af YouGov for Børneulykkesfonden viser, at 8 pct. af danske forældre kører bil, hvor barnet ikke er fastspændt, og at 52 pct. er i tvivl om, hvorvidt deres barns autostol er monteret korrekt.

Det er altid førerens ansvar, at børn under 14 år er fastspændt forsvarligt. Alle børn skal, indtil de er 135 cm. høje, sidde i en autostol, der passer til deres vægt og højde, og de må ikke ligge ned og sove i bilen. De skal være korrekt fastspændt, og derfor er de nødt til at sidde op og sove.

Brugen af autostole er lovreguleret, så man bør sætte sig ind i, hvilken type der er egnet til netop dit barn. Du kan læse om reglerne på Børneulykkesfondens hjemmeside. Følg desuden Børneulykkesfondens råd til en sjovere og mere sikker tur med børn på bagsædet:

Sørg for masser af underholdning til familiens tablets og smart phones. Apps, film og musik holder børnene beskæftiget, så de ikke distraherer chaufføren.
Søvn er vigtigt, men gå ikke på kompromis med sikkerheden. Børn skal altid have selen på.
Sæt aldrig en skråsele under armen på et barn, fordi den irriterer på halsen. Det er både ulovligt, og kan skade de indre organer ved en trafikulykke.
Husk at have refleksveste til hele familien og en førstehjælpskasse i bilen.
Hvis I er to voksne, kan den, som ikke kører, bruge den lange køretur på at lege trafiklege med børnene og fortælle om trafikskilte og sikkerhed.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Gode råd om børn og biler i efterårsferien' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER