
En nat med løverne i Aalborg Zoo…
9. oktober 2013 - kl. 0:29 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
DBS Sæby Kreds var fredag den 4. oktober på overnatningstur i Aalborg ZOO, og det var20 meget spændte spejdere, der drog af sted fredag eftermiddag.
De blev modtaget af en informationsmedarbejder ved indgangen, som skulle være sammen med dem til lørdag morgen. Ad baggangen kørte de på trækvogne til lejren inde i ZOO.
Inden mørket faldt på, var spejderne rundt ved nogle af dyrene! De hørte en masse om elefanterne, girafferne og var på besøg i ZOO´s store køleskab! Ikke alle synes, at sidstnævnte oplevelse var så lækker!! De fik også en masse viden om løverne og isbjørnene!
Efter rundvisning måtte de tilbage til lejen, som er lavet i forbindelse med ZOO´s ret nye rovdyrsanlæg. Rigtig flotte træbygninger, hvor alle skulle sove i hængekøjer med udsigt direkte til løverne! Meget spændende.
Ved siden af sovehytten, er der også lavet et opholdssted med stor bålplads, hvor der senere kunne laves aftensmad!
Inden maden, skulle de lige se på slanger, edderkopper og flotte dyreskind! Der blev spurgt og lyttet, og de fleste fik også rørt ved en slange!
Så blev der endelig tid til lidt råhygge i hængekøjerne, inden de grillede burgere blev klar over bålet!
Der blev spist, og så tilbage til hængekøjerne efter lidt hygge om bålet! Alle havde en fantastisk aften med stille og mildt vejr!
For nogle blev det en ret kort og kold nat, mens andre sov, de 5 timer det nu kunne blive til! Alle skulle nemlig vækkes allerede kl. 5.15 og pakke sammen.
Morgenen blev fortrinsvis brugt på at pakke og lige kigge lidt til løverne, som de jo havde haft som nabo hele natten! Kl. 07.00 var der afgang fra ZOO med nogle meget trætte børn.
Dog kunne spejderne alle tage hjem med en super god oplevelse i baggagen, og de siger tak til ZOO for en fantastisk oplevelse.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'En nat med løverne i Aalborg Zoo...' til en bekendt