
Efterårsferie på Museet i Sæby
…
9. oktober 2013 - kl. 0:15 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
På museet i Sæby er der i efterårsferien uge 42 lagt op til Halloween-uhygge og hyggelige efterårsaktiviteter. I museets aktivitetsrum kan du blive inspireret til nye flotte udklip, lave lygter eller uhyggelige masker. Fangehullet har også døren stående på klem i efterårsferien. Tør du kigge ind og udfordre dig selv til en tur i det mørke fangehul, hvor fantasien og mørkets væsner er på spil? Fangehullet er et nyt digitalt spil for de modige børn på museet.
En hyggelig gammel efterårsleg kan du også prøve, når kastanjerne falder af træerne. På museet kan du lave mange sjove figurer og dyr af kastanjer. Kun fantasien sætter grænser. Aktivitetsrummet er åbent alle hverdag i efterårsferien med fri entré for børn.
I en kælder sort som kul
Tag hovedet under armen og medbring din kæleedderkop og en lommelygte torsdag aften, d. 17. oktober, når dørene i de mørke aftentimer åbnes til et mørklagt museum. Find vej med din lommelygte i de mørke rum mellem på museet – hvis du tør…for hvem ved hvad der gemmer sig i mørket?
Der er åbent torsdag d. 17. oktober fra kl. 19-21, og fri entré.
Nordjyllands Kystmuseum har afdelinger i Sæby, Skagen, Bangsbo ved Frederikshavn og Bangsbo Fort, hvor der er spændende udstillinger og aktiviteter i hele efteråret. www.kystmuseet.dk
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Efterårsferie på Museet i Sæby
...' til en bekendt