Vi skal hjælpe de psykisk syge bedre
2. oktober 2013 - kl. 0:02 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Steen Jørgensen, Byråds- og Regionskandidat (C)
Jeg var den 24. september til valgmøde ved SIND på Kalkværksvej, det var en god oplevelse, fordi de psykisk syge kom med forskellige eksempler på, ting der ikke fungere i deres hverdag, selv i en tid med økonomisk knaphed, har kommunen stadig et medansvar for at beskytte og prioritere de socialt udsatte grupper, herunder hører bl.a. det psykiatriske område, det ved vi konservative.
En af de ting der kom frem på mødet var spørgsmålet om der ikke kunne laves en form for bagvagt. I dag er sådan, at når en psykisk syg efter normal åbningstid på psykiatrisk støttecenter får det dårligt og gerne vil tale med en ansat, er dette umuligt. Vedkommende bliver i stedet viderestillet til Aalborg, hvor personen så skal fortælle sin ”historie” til en fremmed, jeg kan godt forstå at psykisk syge syntes at det er en belastning at blive stillet om til Aalborg frem for at tale med en ansat fra et psykisk støttecenter i Frederikshavn kommune.
En anden ting der blev spurgt om, var mht. til fritvalgsordningen § 83 og 85 for psykisk syge, hvor der var nogle ting, der ikke fungerede efter hensigten. Ligeledes er det bekymrende at læse, at mange unge på produktionsskolerne er psykisk sårbare og har misbrugsproblemer, det er noget vi bør tage alvorligt, inden det eskalere. Jeg har taget disse eksempler op med socialudvalgsformanden Peter E. Nielsen, vi er enige om at dette er noget der bør tages hånd om.
Hos konservative vil vi gå nye veje. Derfor er vi også indstillet på at forsøge at hjælpe psykisk syge på vej til at få en form for flexarbejde, da det styrker ens selvværd, at have noget at stå op til – det at tjene sine egne penge. F.eks. i Odense har man et IPS-projektet – eller Individuelt Planlagt job med Støtte, i tæt samspil med regionspsykiatrien. Ligesom psykiatrifonden er på banen med rådgivning til virksomheder som overvejer at ansætte personer med psykiske lidelser.
Formålet er at integrere psykisk syge på arbejdsmarkedet og udgangspunktet er, at mennesker med svær psykisk sygdom med det rette job og de rette arbejdsomgivelser kan få arbejde på det ordinære arbejdsmarked, frem for at blive parkeret uden for samfundet på førtidspension, faktisk har borgere med psykisk sygdom i årevis sagt, at de ønsker helt eller delvist at varetage et job sideløbende med deres behandling.
Vi ved, at en psykisk sygdom ikke behøver at være lig med en tilværelse som førtidspensionist og alligevel stiger andelen af psykisk syge, der modtager førtidspension. Ved at hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet gavner vi det enkelte menneske, det handler om livskvalitet.
2 kommentarer til “Vi skal hjælpe de psykisk syge bedre” under annoncerne.
Loading ...
Sjovt at vi skal høre denne “sang” hver gang op til et valg – uden at der reelt sker noget bagefter – altså bortset fra nedskæringer og forringelser.
Med hensyn til bagvagten, så kender den psykisk syge næppe alle personer i Region Nord eller Frederikshavns kommunes psykiatriske system. Så chancen – eller nærmere risikoen for man kommer til at tale med en man ikke kender er altså også tilstede her – nøjagtig som hvis man snakker med én fra Ålborg. Det vil sige, at bagvagten alligevel ofte er ukendt, og eneste støtte for denne, i forhold til den syge, er hvad man vil kunne tilgå via edb med mere.
Det er korrekt at et job kan hjælpe nogen. Men det hjælper langt fra alle. Personer med f.eks. angst problematikker, vil nok ikke føle sig særligt motiveret for at skulle “tvinges” ud i et arbejde. De får det nok heller ikke bedre. Sidste gang de borgerlige partier foretog en øvelse i denne retning endte det nemlig med at det blev “alle” der skulle og ikke kun de der mente at have gavn og gerne ville.
Den anden side af sagen, hvor vil man finde alle de job der bliver brug for? Der er vel allerede arbejdsløse nok??? Men vi kan selvfølgelig tage arbejdet fra de raske og give det til de syge – det er så sundt at arbejde…!
Så længe man fra Region og Kommune ikke er i stand til at give de psykisk syge den form for hjælp de har brug for, blot for at kunne takle hverdagen og få et nogenlunde normalt liv, så tror jeg man skal holde sig fra øvelser i denne retning. Jeg tænker på støtte i form af daglig hjælp i hjemmet, til det økonomiske og så videre, ting som efter den seneste borgerlige regering i stor udstrækning har været overladt til pårørende, da der “ikke er penge” til det. De pårørende er ikke uddannet til at varetage disse opgaver. I nogle tilfælde går det godt, i andre ikke. Men dybest set er det vel stadig en samfundsopgave.
Bliver man indlagt, bliver man sparket ud af systemet hurtigere end man kom ind – da der er mangel på døgnpladser i systemet. Det er ikke et år siden, at en ung kvinde i Frederikshavn begik selvmord – og hvis jeg ikke husker helt forkert, havde hun lige været i kontakt med “systemet” og var blevet afsluttet. Nok afsluttet alt for tidligt, fordi man så kan få en anden ind, for der er begrænsede pladser. Synes dette stinker. Og lige præcis en ung kvinde som der her var tale om, ville jo nok ikke have haft gavn af at “komme i arbejde”, da det mig bekendt var helt andre problematikker der lå bag selvmordet
Det er ikke alle sygdomme og handicaps der kan arbejdes væk. Det burde man snart have prøvet nok, både på landsplan, regionsplan og kommunalt plan til at kunne indse.
Ser man på Maslows behovspyramide, så er arbejdet og samværet som dette vil give, også mindre vigtigt end nogle helt basale ting, som mad, søvn, tryghed. Det ligger på det andet sidste niveau. Og mange af disse ting er man ikke i stand til at give de syge – hvorfor penge der bruges på at “give dem et arbejde” stort set vil være spildt, for den syge får ikke gavn her af, da grundlaget til at det skulle gavne ikke er til stede.
Kald det, for dét det er – besparelser! Besparelser er motivationen bag, og hele drivkraften, og man vil ikke kunne overbevise mig om andet, hvis ikke det bliver sådan, at den enkelte får arbejdet som et “tilbud” og på et hvilket som helst tidspunkt kan sige “nej tak” uden at man på nogen som helst måde straffes enten på økonomi eller andre ydelser man tilbydes. Og så skal man arbejde på først og fremmest, at få alle basis-behovene opfyldt, altså de fysiske behov, behovene for at man kan være og føle sig tryg, et socialt netværk (uden om arbejdet) og så videre, skal på plads først.
Ellers bygger man blot igen et hus, uden man støber et bæredygtigt fundament. Og det dur altså ikke.
Undskyld jeg siger det, men for mig virker sådan noget her som en gang tom pladder, der skal skaffe nogle stemmer. Jeg ville ønske, at man snart – og det gælder både RØD og BLÅ blok kan indse, at syge mennesker – herunder specielt de psykisk syge, ikke er nogle man laver “mærkelige øvelser med” blot for at vinde nogle stemmer op til et valg. Disse personer er i forvejen meget udsatte, og når man så på denne måde stiller dem noget i udsigt, og bagefter ikke leverer varen, så får de endnu et knæk på deres tillid til at man vil dem noget godt.
Sagt på en anden måde: Lad være med at bruge de psykisk syge i valgkampen, hvis I ikke er 100% sikre på at kunne få gennemført jeres løfter. Hold derefter jeres løfter og gennemfør det lovede. Lad være med at bruge den gamle “det ville vi også gerne have gjort, men de andre partier ville ikke være med” – bliv enige om dette på forhånd! Kan I ikke blive enige før valget, kan I nok heller ikke efter.
Venlig hilsen
Benny Kvistgaard
(uden for politisk parti)
Valgkampen er allerede kørt af sporet inden den er skudt i gang.
http://www.jv.dk/artikel/1608693:Indland–Vaelgerne-gaar-op-i-skat-og-job