
Østervrå Svømmehal: På søndag – Danmark Svøm Langt!
30. september 2013 - kl. 12:40 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Når det populære landsdækkende Danmark Svøm Langt løber af stabelen søndag den 6. oktober, vil Østervrå Svømmehal og Østervrå Idrætsforening være med i kapløbet om flotte præmier sammen med 32 andre svømmehaller.
En hel dag i svømmehallen for hele familien for nul kroner. Hvor mange kan vi bliver? Hvor langt kan vi svømme? Østervrå Svømmehal og ØVI’s Svømmeafdeling samarbejder for femte gang i den landsdækkende konkurrence.
Godt tilbud
Vi har valgt at være med igen, fordi vi synes, at det er et rigtig godt tilbud til hele familien, fortæller svømmeinstruktør og Louise Hansen fra ØVI’s svømmeafdelingen, og hvor mange steder kan det ske helt gratis? En sjov dag, hvor alle aldersgrupper fra de yngste til de ældste i bedsteforældregenerationen kan være med. Det kunne være oplagt at lave interne konkurrence i familien, i skoleklasser, på sportshold, eller hvem der kunne finde på at stille op sammen, lyder opfordringen.
Der er præmier til dem der svømmer længst fordelt på aldersgrupperne 0-10 år, 11-17 år og 18-99 år. Præmierne er sponseret af lokale erhvervsdrivende.
Hvor mange?
Det gælder om at svømme så langt som muligt, forklarer Louise. Deltagerne kan helt frit vælge, hvor langt de har lyst til at svømme og i hvilket tempo. Vi er da godt klar over, at chancen for at vinde nogle af de mange flotte præmier i at svømme langt eller flest i bassinet, godt kan synes lidt langt væk. Måske kan vi gøres os gældende i konkurrere om flest deltager i f. t. antal indbyggere, vurderer svømmeinstruktøren.
Diplom
Vi skal da gerne have mange flere med i år, opfordre svømmeafdeling. Under alle omstændigheder er der flotte diplomer til samtlige deltagere, og selvfølgelig er der mellem distancerne i bassinet rig mulighed for at bade, lege, slappe af i spa- eller dampbad, og hvad deltagerne ellers har lyst til.
Deltagerne skal blot møde op, når det passer dem, og vi glæder os til at se rigtig mange sammen eller hver for sig, slutter Louise Hansen.
De faste tider med offentlig svømning er ikke aflyst denne dag, men hvorfor ikke melde sig til konkurrence, og svømme gratis?
ÅB
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Østervrå Svømmehal: På søndag - Danmark Svøm Langt!' til en bekendt