
Lyserød Lørdag den 5. oktober 2013
29. september 2013 - kl. 7:42 - af Henrik Christensen
Lørdag den 5. oktober 2013 afholder Kræftens Bekæmpelse Lyserød Lørdag.
Som byarrangør for Kræftens Bekæmpelse har Lisa Farum Kristiansen arrangeret et donationsløb i LOOP Cirkeltræning Sæby, Sophus Falcksvej 1, 9300 Sæby, hvor firmaer og private personer kan donere X antal kroner pr. antal trænende personer i tidsrummet 8.00-14.00 lørdag den 5. oktober 2013.
Alle donationer går ubeskåret til Lyserød Lørdag.
Højeste antal trænende på én lørdag i LOOP Sæby er 97, og det er KUN sket én gang. En “normal” lørdag ligger på ca. 50-75 trænende. Men hun håber selvfølgelig, at medlemmerne vil bakke op om donationsløbet, så rigtig mange kommer op i centeret og træner lørdag den 5. oktober. Der vil blive åbnet op for, at tidligere medlemmer af LOOP Sæby kan træne gratis på Lyserød Lørdag.
Man kan tilmelde sin donation på:
Mailadresse: lfk@loopfitness.dk
Eller på mobilnummer: 40 31 47 89
Eller indbetale evt. engangsbeløb på reg.nr. 9070 kontonr. 1624 188 558. Kontoen er oprettet KUN til formålet. Kontonummeret skal også bruges til indbetaling af X antal kroner beløb.
Husk, at skrive dit navn/firmanavn, samt beløb på mail, sms eller indbetaling. Der kan laves kvitteringer til firmaer.
Lisa håber, at DU vil være med til at samle ind, donere eller træne lørdag den 5. oktober til fordel for en sag, som berører alle.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Lyserød Lørdag den 5. oktober 2013' til en bekendt