Knud Søhane fejrede 30 års fødselsdag

Knud Søhane fejrede 30 års fødselsdag

29. september 2013 - kl. 11:38 - af

Rammerne kunne ikke være bedre, vejret var godt, besøgstallet højt og her iblandt mange ældre spejdere der engang slog sine folder i Knud Søhane, men nu på grund af uddannelse, arbejde og giftermål, er flyttet andre steder hen. Glemt var Knud Søhane bestemt ikke, og der blev udvekslet mange kærlige knus og hilsener på spejderpladsen i Voerså denne dag. En del havde ikke set hinanden, siden de stoppede, som spejder i gruppen.

Alt skulle selvfølgelig gå ordentlig til, og klokken 12.00 middag åbnede det lokale byrådsmedlem, Mogens Brag, jubilæet.
Mogens Brag roste Knud Søhane spejderne i store vendinger for deres initiativer, og de mange aktiviteter, de har gang i for ungdommen, i hele den gamle Albæk Kommune.

På pladsen var der masser af aktiviteter, og et af de store hits var et 8 meter højt klatretårn. En gang imellem lød der en sirene ud over pladsen, og det var, når en eller anden havde nået toppen under kyndig vejledning af instruktør Jacob Østergaard. Flere måtte sande, det slet ikke var så nemt at klatre op ad en lige væg, og det hændte da også, nogen pludselig hang i den frie luft efter at være smuttet af trinene på væggen.

Et andet godt hit, for de mange besøgende børn, var karrusellen, som også blev flittigt benyttet. Her sad nogen og nød det, mens andre måtte tage slæbet og dreje karrusellen rundt.

I et af de nyrenoverede lokaler holdt en del voksne helst til. Her kunne man i fred og ro sidde og studere Knud Søhanes 30 årige historie med masser af tekster, billeder og udstillede remedier.

Ved et bål blev der bagt pandekager, mens der ved et andet blev bagt snobrød, og så var der besøg af Spejder Sport, Aalborg, der havde alt det en spejder behøvede, og repræsentanten fra firmaet var da også godt tilfreds med dagens salg.

I vandplaskeren måtte Thomas Larsen finde sig i mange spande koldt vand. Hvad stiller man ikke op til, for at spejderne kan tjene lidt penge, og andre kan grine af det? Som Thomas Larsen sagde.
– Det er jo bare vand, men for pokker hvor var det koldt.

Spejdernes tombola havde masser af sponserede gevinster og fik udsolgt, og i boden med kaffe, kage, sodavand og flødeskumskage var der stor trængsel midt på eftermiddagen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Knud Søhane fejrede 30 års fødselsdag' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER