Sidste afdeling af DM i Rallycross på Ørnedalsbanen

Sidste afdeling af DM i Rallycross på Ørnedalsbanen

25. september 2013 - kl. 16:07 - af

Team Svenningsen var lørdag den 14. september til sidste afdeling af DM i rallycross, hvor de skulle forsøge at hente de 6 point, der var op til den førende, så der var kun en ting, der talte nemlig at Daniel skulle vinde og Rasmus der førte skulle ned som nr. 4. Ved DM 4 hentede team Svenningsen 5 point, af de 11 der blev sat til ved det uheldige DM 3,så der var stadig en chance.

Fra morgenstunden blev der gjort klar med en god gang træning, og så var det tid til tidtagning, her kørte Daniel en god tid, den hurtigste i klassen, og det betød en startplacering i heat 7 det 3. hurtigste heat.

1. heatrunde, her valgte Daniel det inderste spor i håb om at nå med ned i første sving, men inderbanen er ikke den bedste at starte på, så han kom ikke først igennem svinget, og samtidig lavede Daniel et par kørefejl i heatet, så det blev til en 3. plads, og 4. hurtigste tid i klassen, dette rakte til start i heat 6, som 5. vælger i 2. heatrunde.

2. Heatrunde, her blev Daniel som sidste vælger henvist til inderbanen, hvor det igen ikke blev en god start, Daniel kom ud som nr. 4 efter første sving, men han kæmpede sig op på 3. pladsen, og 4. hurtigste tid i klassen, dette rakte til start i heat 6, som 5. vælger i 3. heatrunde.

3. Heatrunde, Her valgte Rasmus Nielsen ikke at stille til start, så det betød at Daniel kunne vælge mellem inder- eller yderspor, Daniel valgte ydersporet, og da starten gik, var han gennem første sving som nr. 2, og han formåede at kæmpe sig op på 1. pladsen, og anden hurtigste tid i klassen, dette rakte til startplacering i forreste række i a-finalen, som 3. vælger.

A-finalen, Daniel viste at hans chance var at tage sejren, men at dette kunne blive svært nok, da Jacob Wunderov havde kørt rigtigt godt, og kørt hurtigste tider hele dagen, men det var måske chancen for at han kunne kile sig ind mellem Daniel og Rasmus og muligvis en mere der ville blande sig? Daniel lavede en kanonstart fra yderbanen og var først gennem første sving med Jacob lige efter sig, Rasmus fik med besvær kilet sig ind på 3. pladsen før s- svinget, og disse placeringer holdt til mål. Daniel vandt DM 5, men manglede 1 point i at blive Dansk mester, dette blev Rasmus Larsen, Team Svenningsen ønsker tillykke.

Team Svenningsen vil gerne sige tusind tak til sponsorer, familie og venner, for den hjælp og støtte de har ydet dem, og håber på et godt samarbejde igen i 2014.

Team Svenningsen er alt i alt godt tilfreds med sæsonen 2013, ud over DM 3, hvor en 2. plads blev til diskvalifikation af a-finalen, er der blevet kørt 3 første pladser og 1 tredjeplads hjem, og i år måtte der desværre ikke smides 1 løb væk.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sidste afdeling af DM i Rallycross på Ørnedalsbanen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER