
Sæby Baptistkirke:
”Til fest i Himlen”
20. september 2013 - kl. 6:39 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Når Sæby Baptistkirke søndag klokken 13 indbyder til børnegudstjeneste, bliver det på alle måder festligt. Temaet er ”Til fest i Himlen”, og der vil være både lege, sange, gaver m.m.
Til enhver god fest hører også en lækker servering og det er Hørby Bageren, der har sponsoreret en del af serveringen til denne børnegudstjeneste.
Gudstjenesten er tilrettelagt specielt for børn, som selvfølgelig gerne må tage deres forældre og andre voksne med. Den er desuden en fælles gudstjeneste mellem Sæby Baptistkirke og den udenlandske menighed, som mødes i Sæby Baptistkirke hver søndag eftermiddag. Sidstnævnte består af kristne, der er flygtet fra Burma. Det betyder meget for denne menighed, at de får lov at mødes til gudstjeneste uden at risikere forfølgelse. Ca. en gang i kvartalet holder den danske og den udenlandske menighed en fællesgudstjeneste, og denne gang bliver det altså en børnegudstjeneste.
Gudstjenesten bliver mest på dansk, som alle børnene mestrer, med enkelte indslag, bl.a. børnesange på chin-sproget.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby Baptistkirke:
”Til fest i Himlen”' til en bekendt