Læs denne uges Finansbarometer lige her

Læs denne uges Finansbarometer lige her

19. september 2013 - kl. 0:50 - af

SaebyAvis bringer hver uge en analyse der er udarbejdet af Danske Markets Research, som er en afdeling af Danske Bank. Det er en uafhængig analyse der er henvendt til alle der interesserer sig for finansmarkedet, uanset hvilket pengeinstitut man benytter.

Lav inflation er ved at ramme bunden

Danmark
Sidste uges tal fra Danmarks Statistik viste, at inflationen i august var på 0,4% i forhold til samme tid sidste år. Det er et yderlige fald fra juli, hvor vi så en stigning på 0,6 %. Faldet var ventet og skyldes en kombination af flere ting. Først og fremmest har vi har set faldende fødevarerpriser og benzinpriser. Derudover har vi også set lavere priser på øl, hvilket givetvis skyldes en forsinket effekt af afgiftslettelsen i juli. Tallene ændrer dog ikke ved, at 2013 formentlig vil byde på den laveste inflation i 60 år, på omkring 0,7 %. Det er noget der styrker danskernes købekraft, men det er ikke noget der vil vare ved. Den lave inflation er midlertidig og har formentlig nået bunden nu. Vi venter således, at inflationen mod slutningen af året stille og roligt kravler op til et mere normalt niveau omkring 1,5%. Det betyder, at vi ikke får et ekstra skub fra den kant til forbruget i 2014. Vi kan dog håbe, at der på det tidspunkt er kommet mere gang i opsvinget, så forbruget kan stige alligevel.

Danmarks Statistik udsendte også tal for betalingsbalancen i juli. I juli lød overskuddet på 13 mia. kroner, hvilket bringer det samlede overskud de seneste 12 måneder op på 117,2 mia. kroner. Det er det største overskud nogensinde og understreger, at der er et stort gab mellem trangen til at opspare og lysten til at investere i dansk økonomi. Dette er hvad man kan kalde den negative side af den flotte balance, og er et udtryk for, at vi har importeret relativt mindre end andre lande. Dette styrker betalingsbalancen, men understreger også, at vi har en afdæmpet privat efterspørgsel og dermed også vækst.

Der er dog også positive elementer ved den rekordhøje betalingsbalance. Det solide overskud er med til at sikre en større finansiel modstandskraft. Det har især betydning for Danmarks fastkurspolitik. Det rekordhøje overskud hæver baren for, hvor meget kapitaludstrømning der skal til, før der kommer pres på kronekursen. Dermed er betalingsbalanceoverskuddet med til at sikre fortsat lave renter i Danmark.

Renter
Det generelle opsving i USA og euroområdet betyder, at rentepilen peger op. Det har især haft betydning for de lange renter. Siden begyndelsen af maj er renten på en 10-årig dansk statsobligation steget knap 1 procentpoint, hvilket har bragt den op på omkring 2,20 %.

Rentestigningerne kan dermed ses, som et signal fra de finansielle markeder, at der venter bedre tider forude. I den forstand er det gode nyheder. På den anden side vil højere renter betyde højere renteudgifter for folk med gæld, herunder ikke mindst danske boligejere.

Rentestigningerne vil formentlig tage en pause de kommende måneder, inden de gradvist vil fortsætte næste år. Danskerne kan dermed godt begynde at forberede sig på, at tiden med historisk lave renter langsomt lakker mod enden.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læs denne uges Finansbarometer lige her ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger