
Over alle grænser – ny krimi af Tom Oxager
17. september 2013 - kl. 9:18 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Tom Oxager er billedkunstner og bosiddende i Sæby. Når malergrejet hviler, morer han sig med at skrive krimier og bogen ”Over alle grænser” er den tredje bog i serien om Anna Storm og Rigsvåbnet. I bogen optræder også venner og fjender fra de to tidligere bøger.
Bogen udkom den 6. september, og her er en lille forsmag på handlingen:
Olie og gas er vigtigere råstoffer end nogensinde. Store omkostninger er forbundet med at udvinde og transportere dem. Rørledninger fører råstofferne frem til modtagerne i skarp konkurrence med specialbyggede tankskibe.
Efter at den smukke Anna Storm med de grønne øjne er vendt hjem fra bryllupsrejse, bliver Rigsvåbnet kastet ud i jagten på en mystisk, paramilitær styrke, der med stor teknologisk færdighed saboterer installationer i en række lande.
Samtidig sker et mord i det idylliske Sæby. Her drejer det sig om en helt anden slags råstoffer. Som i de to foregående bøger om Rigsvåbnet spiller Annas provencalske køkken også en vigtig rolle, når krigerne skal slappe af.
Der er selvfølgelig opskrifter bag i bogen. God appetit!
Man kan læse mere om Tom Oxager på hans hjemmeside: www.tom-ox.dk
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Over alle grænser – ny krimi af Tom Oxager' til en bekendt