Knud Søhane fejrer jubilæum<br>..

Knud Søhane fejrer jubilæum
..

17. september 2013 - kl. 0:02 - af

I år er det 30 år siden, Knud Søhanespejderne i Voerså startede en blå spejdergruppe i byen. Daværende børnehaveklasseleder på Stensnæsskolen, Lone Pilgård, var initiativtager sammen med to lærere på skolen Aksel Brøns og Birger Pedersen. I starten holdt gruppen til i bygningen på Havnevej 1, der i dag er Voerså Museum, men dengang blev brugt som ekstra undervisningslokaler om dagen i forbindelse med Stensnæsskolen og brugt af Knud Søhanegruppen om aftenen. i 1986 flyttede Voerså IF fra det gamle stadion, og til det nye stadion på Østkystvejen 314 b. Knud Søhanegruppen overtog, det gamle fodboldstadion, og det er her, gruppen i dag slår sine folder.

Masser af aktiviteter
Jubilæet bliver fejret med manér, og det sker lørdag 28.september fra 12 – 16, og det er på pladsen, hvor gruppen holder til i dag på Østkystvejen 306 i Voerså.

På spejderpladsen er der rigtig mange forskellige aktiviteter at kigge på og gå i gang med. For det første er der masser af bålhygge. Dernæst er der en udstilling om Knud Søhanes 30 årige historie, og så bliver der mulighed for dem der tør til at se Voerså lidt fra oven fra en 8 meter høj klatrevæg.

På pladsen vil gruppens nye shelters være udstillet, og de nyrenoverede lokaler vil blive vist frem.

Til stede er også firmaet Spejdersport, der viser et større udvalg af de ting og sager, som en spejder netop har brug for.

Invitation til alle
Knud Søhane opfordrer i en skrivelse til at fylde bilerne og møde op på pladsen for at fejre jubilæet sammen med gruppen. Knud Søhane er vært ved et lille traktement, men af hensyn til traktementet er gruppen interesseret i at vide, hvor mange der kommer, og derfor er tilmelding nødvendig på e-mailadresse >thoftgaard.kragh@city.dk<

En kommentar til “Knud Søhane fejrer jubilæum
..” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Knud Søhane fejrer jubilæum
..”

  • Marianne Christiansen

    Vi håber at se rigtig mange til spejderjubilæet, men man behøver ikke tilmelde sig som der står 😉 Det skulle lige være hvis man planlægger at komme en kæmpe flok 😉
    Så endelig bare mød friske op, jo flere jo bedre.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Knud Søhane fejrer jubilæum
..'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger