Børnene har frit spil<br>…

Børnene har frit spil

9. september 2013 - kl. 0:05 - af

Bødkergårdens børn og personale har fået flere ”strenge” at spille på i hverdagen, hvor udendørs musikinstrumenter er rykket helt ind på legepladsen.

En knopskydning i Østervrås integrerede børneinstitution betyder at mangfoldigheden af tilbud med ex. levende dyr, natur og gode udfoldelsesmuligheder har fået selskab af en helt ny aktivitet. I fredags var der officiel indvielse, og det med fuld musik.

Tivoli gav ideen
Det er bestyrelsesmedlem Karin Rasmussen, der har bragt ideen på banen for 1½ år siden, efter et besøg i Tivoli, København, hvor hun så de udendørs instrumenter i brug. Bestyrelsen var straks med på ideen, og i samarbejde med pædagog Solveig Jensen blev der strikket en ansøgning sammen til Sparekassen Vendsyssel Fond Jerslev.

I sin tale udtrykte bestyrelsesformand Jens Martin Fjordbak først og fremmest stor glæde over, at fondsbestyrelsens har været så begejstret for projektansøgningen, at de lod en check med det fulde beløb på knapt 38.000 kr. gå til Bødkergården. Det betyder, at institutionen af egene lommer har kunnet lavet en flot afgrænsning af det område – Krokodillegården, hvor instrumenterne er placeret lige udenfor børnehaven, så alle kan se, at her begynde en helt ny aktivitet. På pladsen ses to Tæskofoner, to Krintrommer, en klanggryde og en alt Alofon. Bødkergårdens yngste afdeling – vuggestuen Sneglehuset har også fået en lille afdeling med to klanggryder, samt en vægmonteret alt Alofon og en Sopran Alofon.

Frit spil
– Det har været en lidt lang ventetid, for instrumenterne er alle håndlavede, og det arbejde gik først i gange efter at vi afgav bestillingen, forklarede formanden. Udover fondsmidlerne har den lokale entreprenør og kloakmester Johnny Christensen været manden bag selve anlægsarbejdet.

Musikinstrumenterne passer fint ind i Bødkergårdens læreplanstemaer for musikalsk udvikling. Børnene har fri adgang til at spille, og opstilling gør, at de kan få øjenkontakt med hinanden. Måske bliver der ikke ligefrem tale om samspil, men mere duel på toner? – Instrumenterne er meget robuste, fortæller Solveig Jensen, så det giver alle vore børn mulighed for at eksperimenterer med lyder, også på mange forskellige udviklingsniveauer, bl.a. med tanke på institutionens specialgruppe.

De mange fremmødte forældre, børn og personale klappede taktfast af det gode initiativ, og hyldesten gjaldt også yngste barn i børnehaven, Lukas, der havde fået æren af at klippe snoren over.

Musikskolelærer Henrik Strøm spillede et par børnesange på de nye instrumenter, og samtlige fremmødte sang kanon til. Bagefter var der som til en reception små lækre godbidder og drikkevarer, til intenst akkompagnement fra de måske kommende musikere i Østervrå og omegn?

ÅB

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Børnene har frit spil
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER