Ugens klumme:<br>Den døde trekant

Ugens klumme:
Den døde trekant

7. september 2013 - kl. 0:26 - af

En af Sørens foretrukne oplevelser som barn i starten af 1960´erne, er at få lokket far med på havnen for at se på fiskekutterne. Allerhelst skal det foregå fra havnehovedet på Nordre Mole, selv om turen derud i en lille drengs øjne er en lille smule farlig.
Særlig strækningen fra auktionshallen og forbi hyttefadende og de første par hundrede meter, hvor molen er ganske smal med en stejl stenskråning ned, hvor havnen er smallest og allerdybest, kan få Søren til at gyse.
Da først de når til knækket, hvor molen deler sig i to – en ud mod det indre molehoved, hvor der altid ligger et par synkefærdige spøgelsesskibe, og en ud mod svømmeklubben og det ydre molehoved – bliver molen bredere.
Svend og Søren vælger turen forbi de to barakker med broerne omkring den berygtede ”grisekasse” hvor byens børn – hvis de har mod på skarpe sten og bølger og vand, der ikke altid er lige rent – lærer at svømme under kyndig vejledning af et par af skolens lærere.

Endelig står de på molehovedet, hvor der allerede er flere fiskerfartøjer at se på vej i havn.
Rødspættefiskeriet er rygraden i Sæbyfiskernes indtægtsgrundlag, og den velsmagende fladfisk er talrig i det nære farvand omkring Sæby, hvor fiskerne anvender garn og snurrevod til fiskeriet.
Det er dagfiskeri, hvor man tager ud tidlig morgen og kommer ind med den friskfangede fisk til auktion samme dag. Denne dag kommer der en hel del kuttere sydfra, da fiskeriet netop dette efterår har været særlig godt omkring Stensnæs, hvor Sæbyfolkene fisker sammen med de lokale fra det nærliggende Voerså Fiskerleje. Der er rigeligt med fisk til alle, og den hale af måger der hænger efter et par af kutterne, fortæller at der – udover fyldte damme med levende fisk – også er mange fisk at rense for de 2-3 mand, der oftest udgør besætningen på de enkelte fartøjer.
Også de mindre joller har et godt fiskeri, når der sættes garn så tæt ind til Sæby Nordstrand, som myndighederne tillader, og mange store skoleknægte har sig en ikke ubetydelig fritidsindtægt ved dette jollefiskeri.
Om sommeren tager en del af de mindre motorfartøjer ud for at pilke torsk omkring Hirsholmene – 7´eren, 9´eren og 13 favne revene, som fiskerne kalder dem – kan på en varm sommerdag give endog meget store mængder torsk.

Da Søren nogle år senere selv fik smag for at fiske med fiskestang fra molerne, var fangst af rødspætter ikke noget særsyn, selv om skrubber og ising var mere almindelige på det lave vand. Men tingene ændrede sig, og fra midten af 1970erne forsvandt rødspætterne. Først gradvist og senere helt. Fiskekutterne måtte følge fiskene nordpå, og fiskeriet var på retur. Dagfiskeriet ophørte og fiskene blev landet i havne tættere på fiskepladserne. En kort årrække var der et fiskeri efter industrifisk, der blev landet på kajen ved sydmolen, men i det lange løb var det uundgåeligt at Sæby havn døde ud som fiskerihavn, og fiskeauktionen sygnede hen.

Også torskefiskeriet omkring Hirsholmene var ikke længere værd at sejle efter.
Selv de mange ålekvabber – Danmarks eneste fisk der føder levende afkom – man som lystfisker året rundt kunne fange langs havnens bolværk forsvandt næsten fuldstændigt. Makrellen, der om sommeren kunne komme ind under land i enorme stimer, blev også i en årrække en sjælden og tvivlsom gæst.
Søren forsatte med at fiske, men oplevede, at han måtte køre helt til Skagen for at have mulighed for fortsat at fange rødspætter. Selv Frederikshavns gamle tilnavn ”Rødspættebyen” er blevet et levn fra fortiden, da der ikke mere findes rødspætter i farvandet deromkring. Også torsken er i både Kattegat og Skagerrak under voldsom tilbagegang.

For tre år siden forsvandt så også rødspætten fra farvandet på østsiden af Skagens Gren. De lokale småbåde måtte rykke om på vestsiden for at sætte deres garn, og her er rødspætten fortsat talrig – men hvor længe, kan pessimisten fristes til at spørge?
I en tid hvor vi gerne vil analysere alting, og hvor naturinteresserede og biologer bruger megen tid til at diskutere, om en frøart, en bestemt rovfugl eller en flagermus er i fremgang eller tilbagegang eller generes af vindmøller eller anden menneskelig aktivitet, er det for mig at se underligt, hvor let man åbenbart tager på de ændringer, der sker i vort nære havmiljø.

Hvad er problemet med rødspætten (og torsken for den sags skyld)? Forurening, overfiskeri, klimaændringer, ødelæggende fangstmetoder eller anden menneskelig aktivitet? Vi ved det ikke, og hvem bekymrer sig også om det nære havmiljø, så længe de store fartøjer langt ude i Nordsøen stadig kan ilandbringe de fangstkvoter, som tildeles af EU? Det EU der, i øvrigt stik mod fornuft og logik, for få år siden nedsatte mindstemålet for netop rødspætter fanget i Nordsøen!

Jeg har stor respekt for de lokale folk, der deltager i forsøgsfiskeri og genudsætning af fisk i den del af Kattegat, der ligger mellem Læsø og Sæby og fra Limfjorden til Ålbækbugten – og som i fiskerkredse har fået det lidet flatterende øgenavn ”Dødens Trekant”. Deres arbejde er vigtigt, og kan give nyttig viden og fiskearters vandringsmønstre og evne til reproduktion, men jeg savner statslige ressourcer og forskning, der går mere i dybden med, hvad der reelt er sket med vores lokalfarvand. Fiskearternes frem- og mest tilbagegange får ikke den fornødne opmærksomhed. Makrellen er som et lyspunkt tilsyneladende i fremgang igen de seneste år, mens rødspætten – bortset fra kortvarige gæstebesøg – fortsat er fuldstændig fraværende. Til gengæld er bestanden af den velsmagende, men giftige, fjæsing eksploderet de senere år, hvilket måske kunne indikere at der er ”kuk i fødekæden” et eller andet sted, når en art der var stort set ukendt i mine drengeår, i dag kan være så talrig.

De berettigede spørgsmål, som ingen stiller, er desværre mange. Jeg frygter for, at vores tøven og ligegyldighed på sigt kan få skæbnesvangre negative konsekvenser – ikke kun for det Danske Fiskerierhverv som helhed, men også for det hobby- og fritidsfiskeri, der for mange fastboende og vore tilrejsende turister gør netop vores lokalområde spændende, levende og attraktivt. Det har vi ikke råd til – og ikke kun set fra den snævre økonomiske synsvinkel. Vi bærer på et tungt ansvar for at bevare og beskytte vor naturs biologiske mangfoldighed, som vi giver i arv til vore børn – ikke mindst i havet, der siden tidernes morgen har været basis for alt liv på denne klode!

En kommentar til “Ugens klumme:
Den døde trekant” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Ugens klumme:
Den døde trekant”

  • Søren Visti Jensen

    Selv om rødspætten er på retur i vore farvande, er den stadig en forholdsvis almindelig spise til fornuftige penge. Noget andet er stegte ål, og netop ålens skæbne fra storhed til fald er emnet for næste klumme!

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ugens klumme:
Den døde trekant'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER