Folkedans på Sæby Torv lørdag formiddag

Folkedans på Sæby Torv lørdag formiddag

4. september 2013 - kl. 13:08 - af

Nyt tilbud i dans du ikke kan sige nej til, det er et socialt tiltag med samvær og masser af motion og latter for alle generationer. Motionen er fælles for damer og herrer, og giver gode oplevelser sammen. Dansen starter tirsdag den 17. september kl. 19 for nybegyndere, dvs. en halv time før de øvede, som starter kl. 19.30 og der danses til kl. 21.30. Kom og prøv de 2 første danseaftener gratis fra sæsonstart.  Eller kom og prøv dansen på Sæby Torv den 7. september om formiddagen, der vil der blive givet en smagsprøve på, hvad folkedans er.

Har du lyst til at lære at danse, så mød op første aften. Du får lært at danse de forskellige trin, og det er tilmed en meget billig motionsform. Alle kan deltage fra teenagere og opefter. Alle danser sammen resten af aftenen. Der danses i ganske almindeligt hverdagstøj. Sæsonen er fra september til hen i marts måned.

Sæsonen starter på Sæbygårdskolen med instruktør Vita Ugilt, og levende musik spillet af den dygtige spillemand Bjarne. Kom gerne parvis, men mangler du en partner, så ring til kontaktperson Vita Ugilt på tlf. 9846 2533 i god tid inden første danseaften eller mød op den første aften. Måske kan du så finde en dansepartner der, eller de kan hjælpe, hvis du mangler en at danse med.

Din livsglæde kommer til udtryk, når du bevæger dig til de forskellige trin og variati­oner i folkedansen. Man skal bruge benene og holde hovedet koldt, mens der tænkes på de forskellige trin og variationer i dan­sen. Der er altid en hyggelig stemning, en stor hjælpsomhed og en meget positiv holdning til de nye deltagere. Det giver motion på en god og sjov måde, samtidig med at der forbrændes masser af kalorier – og så er det hyggeligt at være sammen til noget fælles og med masser af hyggelige mennesker. At bevæge sig sammen til musik og lære de bestemte regler, der får dansen til at glide, det giver en enorm livsglæde. Husk man kan ikke være sur, når man danser.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Folkedans på Sæby Torv lørdag formiddag' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER