Kirsebærrets Dag fejret med maner i Voerså

Kirsebærrets Dag fejret med maner i Voerså

3. september 2013 - kl. 8:48 - af

Der var simpelthen alt hvad hjertet kunne begære af ”JGS” (janne gue sager), da Voerså Kirsebærlaug fejrede Kirsebærrets Dag, på den gamle krogrund ved åen lørdag eftermiddag. Knap 100 besøgende gæster troppede op, for at smage på de mange specialiteter, der var lavet på kirsebær som flødeboller, vin, likør, snaps, øl, syltetøj, gele, marmelade samt masser af specialfremstillede kage og lagkage. For at krydre det hele sammen var der også levende violin og trompetmusik, og publikum sang med på en sang fra 1866 – Hver kirsebærblomst står lysende rød.

Til dagen havde billedkunstneren Isa Borregård fremstillet et postkort og et festkort, der begge havde kirsebær som motiv, som der blev solgt en hel del af.

Formanden for Voerså Kirsebærlaug, Lone Pilgård, sad selv ved kassen for at modtage engangs-indbetalinger på kr. 50 – fra kirsebærlaugets medlemmer. Hun strålede som en sol, når hun kiggede ned over standene, hvor de besøgende handlede flittigt ind. En lille procentdel af varerne var fremstillet, af de nyplantede kirsebærtræer i Voersåhaver, men om nogle få år, når træerne bliver større, vil en meget stor procentdel af varerne, på de kommende ”Kirsebærrets Dag” være fremstillet af Voerså-kirsebær.

På en af standene var udstillet en gæringskolbe, hvor kirsebærvin var sat til gæring samt en del redskaber til brug ved forarbejdning af kirsebær.

Formand Lone Pilgård vil helst ikke kaldes formand, men tovholder. En af de besøgende i teltet fandt ud af, det helt rigtige navn nok skulle være på vendelbomål – nemlig ”TJESBÆR-LONE”.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kirsebærrets Dag fejret med maner i Voerså' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger