
Sæbys postbude flytter til Frederikshavn
29. august 2013 - kl. 16:10 - af Henrik Christensen
9. september 2013 flytter postbudene i Sæby til Frederikshavn Distributionscenter. Herefter omdeles posten til beboerne i 9300 Sæby og 9352 Dybvad fra distributionscenteret på Skippergade 27 i Frederikshavn, mens posten til beboerne i Østervrå omdeles fra distributionscentret på Banegårdspladsen 8 i Brønderslev.
Lukningen af Sæby Distributionscenter sker med baggrund i de faldende postmængder, og Post Danmark tilrettelægger arbejdet efter fortsat at sikre en sund forretning med optimal service og kvalitet for kunderne.
– Vi har forberedt os godt, og flytningen får kun i begrænset omfang indflydelse på postomdelingen.
Enkelte kunder vil dog kunne opleve at modtage deres post på et andet tidspunkt, end de har været vant til. Postbudene skal lige ind i de nye rutiner, og vi håber på forståelse for eventuelle uregelmæssigheder i en kort indkøringsperiode, siger postmester Merethe Madsen.
Ved spørgsmål til postomdelingen er man velkommen til at kontakte Post Danmarks kundeservice på telefon 70 70 70 30. Man kan også følge den lokale postsituation på www.postdanmark.dk/dagenspost.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæbys postbude flytter til Frederikshavn ' til en bekendt