
Så udkom den sidste bog i trilogien Søridderne
23. august 2013 - kl. 12:26 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Sæby 1984: Sagen kørte i hele august måned, og blev senere kaldt: ”It’s my mayday” efter den norske skuespiller Fleksnes.
Det hele startede med, at lederen af redningsstationen i Sæby, der netop havde fået ny hurtigtgående redningsbåd, udtalte sig til den lokale presse om bådens fortræffeligheder, men sluttede af med at sige, at det ikke hjalp meget med en hurtiggående båd, når man ikke måtte bruge det installerede udstyr til at tale direkte med dem, som ledte en eftersøgning – nemlig KGM.
Det var en gammel sag, som havde været oppe og vende mange gange, men da det var agurketid for pressen, kørte sagen videre i en måned, og Benny og Gryf blev dagligt interviewet af de lokale aviser, Jyllands Posten og DR.
Den 11.august var der så en artikel i Jyllands Posten som satte ekstra gang i sagen. Her havde Benny til journalisten svaret som sandt var, at søværnet i årevis havde forsøgt at få ændret de bureaukratiske regler, så Kattegats Marinedistrikt (KGM), når de ledede en søredningsoperation (SAR), kunne tale direkte med de involverede skibe uden at skulle via de lokale radiostationer, hvor der sad en telegrafist uden hverken navigatorisk- eller søredningsuddannelse. Journalisten fortalte at Post og Telegrafvæsenets telegrafbestyrer fastholdt, efter at være konfronteret med redningsstationens leders udtalelser, at skibe skulle gå via radiostationerne.
Romanerne kommer rundt på verdenshavene, den hjemlige andedam og havnebyer rundt på kloden, og beretter om aktuelle hændelser og genfortalte historier fra fiskeflåden, handelsflåden, søværnet og marinehjemmeværnet. Her er og var humor, øgenavne og genfortalte historier en del af virksomhedskulturen.
I den første bog, SØRIDDERENE, fulgte vi i perioden 1953 til 1966 Benny fra fiskerdreng til skibschef i søværnet med sejlads i mange forskellige skibe. I den anden bog, CIRKUS MARINEN, fulgte Benny i søværnet fra 1966 til 1979.
I denne sidste bog i trilogien følger vi Benny i perioden 1979 til 2006 i samarbejde med søværnet, flyvevåbnet, hæren, marinehjemmeværnet samt civile og offentlige myndigheder i havnene i Danmark og udlandet.
Kort om forfatteren:
- Født i Skagen 1938. Startede til søs som 15 årig.
- Først på Søfartsskole med henblik på sejlads i handelsflåden. Efter en kort periode som fisker og dæksdreng – fire år i den norske handelsflåde.
- Styrmands- og skibsførereksamen på Fanø Navigationsskole efterfulgt af sejlads med gastankskib.
- Indkaldt til søværnet som værnepligtig officer i 2 år med tjeneste ved Kattegats Marinedistrikt i Frederikshavn
- Tjenestemandsansat i 37 år i søværnet. Tjeneste i mange forskellige skibe og landtjenesteder som såvel subaltern officer og chef.
- Efter pension sejlede otte år som frivillig instruktør og kursusleder i marinehjemmeværnet.
- Efter marinehjemmeværnet sprang i en alder af 69 år ud som forfatter med den første bog ”Mytteriet” som er en erindringsbog om alkoholisme til søs i søværnet.
- Efter denne bog fulgte bogen Richard Banden i 2009 der også en erindringsbog skrevet i samarbejde med en række skagboer som var drenge i Skagen kort efter krigen.
- Endelig fulgte nøgleromanerne i Søridder serien med Søridderne i 2011, Cirkus Marinen i 2012 og nu Stå aldrig til søs!
- Udover virket som forfatter har forfatteren sammen med sin hustru siden 1972 drevet et lille landbrug med dådyr og kødkvæg m.m.
- Forfatteren har også været engageret i politik særlig omkring området olieforurening til søs.
- De sidste bøger er skrevet medens forfatteren har været på en langs skriveferie i Thailand. Der er dog intet i bøgerne om Thailand – det kommer måske i senere bøger – hvem ved??
Titlen til bogen Stå aldrig til søs! skal som alt i de tre sidste bøger tages med et glimt i øjet, men var helt naturligt efter i 37 år, at have oplevet at Gilbert og Sullivan ramte rigtigt med HMS Pinafore og admiralens vise som også i det danske søværn lever videre den dag i dag.
I øvrigt er HMS Pinafore, der er evig aktuel, på teaterplakaten i landets byer, blandt andet Frederikshavn, i november under titlen ”HMS Pinafore – Det hele sejler”
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af ' Så udkom den sidste bog i trilogien Søridderne' til en bekendt