
Masser af små brandmænd på St. Toftelund
23. august 2013 - kl. 15:15 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Der var i dag fredag noget ekstra at glæde sig til for de mange børn, der dagligt bliver passet på gården i Sæby. To lokale brandmænd fra Falck havde nemlig meldt deres ankomst i Falck’s A-sprøjte, så spændingen var stor, da klokken nærmede sig 10.00 og på klokkeslet var den der, den fine store røde brandbil.
For at undgå kaos og samtidig for at give alle børnene en chance for at se og røre, blev børnene delt ind i små hold, som på skift fik adgang til at prøve det hele.
Der blev spurgt om mange ting, samtidig med at alt udstyr blev testet, lige fra lommelygter, til hjelme og slanger blev undersøgt. Et af de mange hit, var at få lov at sprøjte med vand, det skulle de fleste prøve og gerne med en ægte brandmandshjelm på, meen en tur ved rattet i den store røde brandbil, kunne også frembringe smil og med horn og lamper tændt, voksede der op til flere små brandmænd frem under trøjen, men naturligt nok mest hos drengene.
Jan Nielsen, som er brandmand hos Falck, oplyste avisen om, at denne oplevelse for børnene er en tilbagevendende begivenhed, som giver børnene god mulighed for at få et naturligt forhold til brandbilerne, og folkene der arbejder med dem.
”Lidt anderledes er det dog i år, da det normalt er i vinterhalvåret at besøget på St. Toftelund foregår, men for at give mulighed for at prøve at sprøjte med vand, så har vi valgt at gøre det nu, da man jo i sagens natur kan risikere at blive våd, når man arbejder med den slags”, slutter Jan Nielsen, med et stort smil.
En kommentar til “Masser af små brandmænd på St. Toftelund” under annoncerne.
Sikke dog en oplevelse de kære børn har fået.
– Herlige billeder.