Las Vegas tilstande i Sæby Fritids- og Ungdomsklub

Las Vegas tilstande i Sæby Fritids- og Ungdomsklub

23. august 2013 - kl. 0:02 - af

Lørdag den 31. august inviterer Sæby Fritids- og Ungdomsklub alle sine medlemmer til kæmpe Las Vegas sommerfest i Klubben på Hans Åbelsvej 13.

To fester i en
Den store sommerfest er et helt nyt initiativ, der i bedste Las Vegas stil forvandler klubben til en farverig forlystelsespark med alverdens morsomme og festlige aktiviteter. Festen foregår på to forskellige tidspunkter.

Fra 11.00-17.00 sættes der skub i festlighederne for Fritidsklubbens medlemmer, hvor også søskende og forældre er inviteret til et brag af en dag.

Klokken 18.00-22.00 åbner det farverige Las Vegas BY NIGHT for ungdomsklubben, hvor alle unge fra 6. klasse til 18 år er velkomne.

”Vi prøver hele tiden at forny os ved at sætte gang i nye tiltag. Den her gang holder vi sensommer fest som samlingspunkt for nye og gamle medlemmer, hvor fritidsklubben er inviteret om dagen, og ungdomsklubben om aftenen. Vi håber på fuldt hus hele dagen, og vil også rigtig gerne se forældre og søskende til fritidsklubbens medlemmer,” siger Brian Christoffersen, leder af Sæby Fritids- og Ungdomsklub.

Klubben serverer gratis pizza klokken 14.00 for fritidsklubbens medlemmer og gæster – og igen for ungdomsklubben klokken 19.00. Foruden pizza, vil der være gratis sodavand, popcorn, chips, softice og candyfloss til gæsterne. På den mere aktive side forvandles klubben til en forlystelsespark med mulighed for at prøve en vild Rodeo-Tyr, sumobrydning i fededragter, en superjumper for de modige eller en fodboldfartmåler. De spilleglade har mulighed for at besøge Casino’et. Klubbens arrangementer er naturligvis alkoholfrie.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Las Vegas tilstande i Sæby Fritids- og Ungdomsklub' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER