
I dag blev det første spadestik til det nye Sundhedscenter taget
20. august 2013 - kl. 16:38 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Byggeriet er i gang, og forventes at være klar næste efterår, men vil det blive brugt til det, som var formålet?
Mange af byens læger er stavnsbundet af at eje den bygning, hvor i deres praksis ligger, så selv om de gerne vil flytte, og i stedet for at eje, så få mulighed for bo til leje, så har ingen endnu meldt sig, som beboer til det nye 2.800 kvm. store Sundhedshus, som ifølge planen skulle rumme både kommunale og regionale aktiviteter med bl.a. flere forskellige speciallæger, genoptræning og forebyggelse under samme tag.
Regionsrådsformand Ulla Astman fortæller, at selv om der ikke er lægemangel i Sæby, så skal etableringen af det nye Sundhedshus gøre det endnu mere attraktivt at være praktiserende læge i Region Nordjylland.
Region Nordjylland og Frederikshavn Kommune har modtaget 23,96 mio. kr. fra Sundhedsministeriet til etablering af Sundhedshus Sæby. Beløbet udgør ca. halvdelen af den nødvendige finansiering, så kommunen og regionen står hver især for restfinansieringen af det samlede byggeri.
Samtid skal så også lige nævnes at lægerne Østergaard og Mølgaard har budt på Aahaven, og at man blot afventer regionsmødet den 28. august, som gerne skulle munde ud i en handel. Dermed er de så ikke interesseret i at være en del af det nye Sundhedscenter.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'I dag blev det første spadestik til det nye Sundhedscenter taget' til en bekendt