
Gæsterne svigtede ”modemarkedet” i Sæby
20. august 2013 - kl. 8:07 - af Henrik Christensen
Lørdag eftermiddag havde godt 80 ”købmænd og kvinder” fundet vej til ”modemarked” i Sæby Fritidscenter. Et marked for private med økonomisk sans.
”Jeg er utrolig glad for den store opbakning, der har været til markedet, og at vi har kunnet sælge 57 stande er utrolig flot”, udtaler Bettina Jensen, som er koordinator for modemarkedet, og hun fortsætter: ”De sidste tilmeldinger modtog jeg fredag aften.
Vi har i år valgt at flytte markedet fra Manegen til Sæby Fritidscenter for at få mere plads. Vi kunne dog godt have ønsket os nogle flere ivrige købere. Jeg tror desværre folk havde valgt at blive hjemme, for at nyde det gode vejr efter mange dage med regn, og for at puste ud efter sommerferien”, slutter Bettina Jensen, som bestemt ikke afviser, at der kommer et marked igen i starten af 2014, hvor der også vil være et børnemarked for de små købmænd. Til den tid vil man igen kunne tilmelde sig via Facebook eller direkte til Bettina Jensen.
Det var ikke kun gæsterne, der fik lavet en god handel, flere af kræmmerne fik også handlet og byttet indbydes.
3 kommentarer til “Gæsterne svigtede ”modemarkedet” i Sæby” under annoncerne.
Jeg tror gæsterne ‘svigtede’ fordi der, som så mange andre aktiviteter i området, først bliver omtalt/skrevet om arrangementet EFTER det har fundet sted…
Hvis man ikke lige har set omtalen/reklamen den ene gang, den er offentliggjort eller snakker med én der skal til arrangementet, eller kender én der har hørt om det, så kan man jo af gode grunde ikke støtte op om arrangementet…
Jeg synes generelt vi mangler ‘før-omtale’ af mange arrangementer og aktiviteter i vores dejlige og aktive by, og omegn, for den sags skyld….
Selvom man ser en aktivetet i arrangementskalenderen, så er den, i en travl hverdag, ofte glemt igen når der er gået en uge.
Det må jo være arrangørens opgave, at sørge for at reklamer for markedet…opslag i supermarkeder, biblioteker, facebook, SaebyAvis.dk, Kanalfrederikshavn.dk…kan gøres gratis….synes man som arrangør har et ansvar at sørge for reklamen, når nu de handlende betaler penge for at stille en bod op…alle lægger et stort arbejde i det, så er det surt, at ingen ved der er sådan et marked…
Ja meget ærgeligt der ikke kom flere, men tror også der manglede lidt reklame denne gang for det….. Ellers et rigtigt godt arrangement. Tak til Betina… Et stort arbejde…..