Udvidet klubstævne i Sæby Rideklub

Udvidet klubstævne i Sæby Rideklub

18. august 2013 - kl. 0:04 - af

Sæby Rideklub afholder i denne weekend udvidet klub stævne i dressur og springning for både heste og ponyer.

Lørdag afviklede man fra kl. 9 til ca. kl. 13.30 6 dressurklasser for ponyer og 6 dressurklasser for heste på klubbens 2 dressurbaner.

Søndag (i dag) fra kl. 9 – ca. 14.30 gælder det ridebanespringning med hhv. 2 klasser for heste og 8 for ponyer.

Efter en pause er man i Sæby Rideklub utrolige glade for, at det er lykkedes at genoptage stævneaktiviteterne. Det kræver mange frivillige kræfter og et stort forarbejde – både praktisk og administrativt.

Heldigvis har stævnet fået en fantastisk tilslutning på over 100 starter og flot opbakning af lokale sponsorer.

Og når dagen så kommer, og man oplever de mange glade og forventningsfulde ekvipager stråle i sensommer solskin – så er det det hele værd.

Alle interesserede er meget velkomne til at kigge forbi og måske benytte lejligheden til at se og opleve klubben. Her er plads og hjerterum til både to og firbenede.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Udvidet klubstævne i Sæby Rideklub' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger