Slut med at rejse sig for ældre i bussen

Slut med at rejse sig for ældre i bussen

17. august 2013 - kl. 9:21 - af

Et nyt forskningsprojekt fra Aalborg Universitetshospital skal træne ældres balance i såkaldte balancebusser.

Enhver, der har prøvet at klamre sig til stropperne i bussernes midtergange, ved, hvor store krav det stiller til balancen. Men når man tilbyder sin plads til en ældre medpassager, gør man dem faktisk lidt af en bjørnetjeneste, mener idrætsfysiolog og ph.d. studerende Martin Grønbech Jørgensen fra Faldklinikken på Geriatrisk afdeling ved Aalborg Universitetshospital.

Dårlig balance og svækket muskelstyrke er nogle af de hyppigste årsager til, at ca. 40.000 ældre hvert år tager kontakt til de danske skadestuer og i nogle tilfælde får invaliderende hofteskader. Martin Grønbech Jørgensen forsker i alternative former for træning og er i gang med at forberede et forsøg med sædeløse balancebusser, som skal forebygge faldulykker. Tanken er, at busserne skal køre de ældre en tur ud i naturskønne omgivelser, og med en indlagt kaffe og kage pause.

–Omdrejningspunktet er, at balancetræning skal være sjovt, motiverende og have et socialt aspekt, fordi vores erfaring viser, at folk ellers ikke følger et træningsprogram. Vi har en klar forventning om, at træningen både har en fysiologisk effekt, og at de ældre vil synes, at det er sjovt at komme ud i naturskønne omgivelser og drikke kaffe og spise kage sammen med andre, siger Martin Grønbech Jørgensen, som understreger, at de stående passagerer vil være spændt fast med en sele i loftet under kørslen, så de ikke kan falde.

Sædeløse busser som supplement til aktivitetscentre

Martin Grønbech Jørgensen vil sammenligne de ældres træningsresultater med en gruppe, der laver almindelige styrkeøvelser. Foreløbig er det kun ældre i Aalborg, der skal teste balancebusserne, men viser pilotforsøget en klar forbedring af deres muskelstyrke og balance, er det håbet, at der skal køre balancebusser i hele landet. Martin Grønbech Jørgensen forestiller sig, at busserne skal være et kommunalt tilbud på lige fod med de øvrige træningstilbud på landets ældrecentre.

Lægetjek skal fange fald-truede ældre

Balancebusserne indgår i et større forskningsprojekt, hvor man er ved at finde den endelige finansiering, som undersøger, om man kan forudsige, hvilke ældre, der har størst risiko for at falde indenfor et år ude i fremtiden. Martin Grønbech Jørgensen arbejder på at udvikle software til balancebrættet, som kan lave en række funktionsmål på de ældre mennesker. Denne software skal bruges til at screene de ældre i forbindelse med det obligatoriske lægetjek ved fornyelse af kørekortet, og på baggrund af screeningen vil de ældre i risikozonen måske blive tilbudt at køre med balancebusserne.

Det er ifølge Martin Grønbech Jørgensen en god investering at forebygge fald, for den demografiske udvikling viser, at andelen af ældre over 65 år vil stige med 80 pct. over de næste 30 år, og faldulykker har store personlige og samfundsmæssige omkostninger.

–Vi ved, at hvis man først er faldet en gang, har man en markant højere risiko for at falde igen, og sker det, bliver man ofte meget inaktiv og plejekrævende. Omkring 20 pct. af patienterne med alvorligt hoftebrud dør inden for seks måneder efter bruddet, og en brækket hofte koster samfundet op mod 365.000 kr. i behandling, genoptræning og plejehjemsanbringelse per år.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Slut med at rejse sig for ældre i bussen ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER