Verdenskendt bluestrio optræder i Voerså

Verdenskendt bluestrio optræder i Voerså

14. august 2013 - kl. 9:53 - af

Sidste sommer gav de tre danske verdenskendte bluesmusikere H. P. Lange, Hugo Rasmussen og Troels Jensen, koncert på den gamle krogrund i Voerså. Koncerten var publikum så tilfreds med, at de på stedet opfordrede Voerså Bluesklubs formand, Carsten Gade, til at lave en ny aftale med musikerne, så de kunne give en koncert mere i Voerså.

Formanden tog publikum på ordet, og kontrakten blev underskrevet, og de tre musikere giver en ny koncert i Voerså. Denne gang på Voerså Stadion, og koncerten finder sted lørdag 7. september.

Til en sådan koncert hører også noget godt mad, og denne gang er det Chili Con Carne, der er på menuen.

Billetterne er i forsalg og skal afhentes inden 31. august hos MK-Klip i Voerså og hos Købmandsgården i Lyngså til kr. 210 – med mad og kr. 120 – uden mad. Publikum er også velkomne til selv at medbringe madkurve. Vin, øl og vand skal selvfølgelig købes i teltet.

Bluesklubben er arrangør i samarbejde med Voerså IFs Venner, og yderligere spørgsmål kan rettes til formand Carsten Gade på mobil 21 22 14 25.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Verdenskendt bluestrio optræder i Voerså' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger