
Skolestart på Stidsholt Nordjyllands Idrætsefterskole
12. august 2013 - kl. 9:47 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Efter en sommerferie med camps for over hundrede 12 – 17 årige børn og unge indenfor skolens 4 linjeidrætsgrene badminton, fodbold, håndbold og svømning, og hvor både de danske mestre i herrehåndbold Aalborg Håndbold og de danske mester i damehåndbold FC Midtjylland har været på en uges træningsophold på skolen, tog Stidsholt Nordjyllands Idrætsefterskole søndag imod 114 elever på elevhold 2013/14.
Eleverne fordeler sig med 20 elever på badmintonlinjen, 34 elever på håndboldlinjen, 50 elever på fodboldlinjen og 10 elever på skolens svømmelinje. Forude venter der de mange Stidsholtelever mange oplevelser. Efter en introduktionsperiode til efterskolelivet vil der være undervisning efter almindeligt skoleskema kombineret med kampe og stævner i skolens 4 idrætsgrene frem til uge 38, hvor alle drager til Rønbjerg Feriecenter til en aktivitetsuge med mange anderledes udfordringer. Senere på skoleåret venter der for Stidsholteleverne også en skitur til Hafjell i Norge.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skolestart på Stidsholt Nordjyllands Idrætsefterskole' til en bekendt